Fathers' Day (1997)

    To mænd tror begge, at deres ekskærestes teenagedreng er deres søn, og de drager sammen ud for at finde ham.


    HÆDERLIG MORSKAB

    Et par veloplagte komikerpræstationer redder denne temmeligt vamle saga fra de mest negative udtalelser. Robin Williams og Billy Crystal får smækket nogle ganske underholdende bemærkninger i hovedet på hinanden.

    To mænds søn
    De to midaldrende mænd, Dale Putley og Jack Lawrence, bliver sat på en engagerende opgave af deres fælles ekskæreste, Collette: Hun påstår over for både Dale og Jack, at hendes 16-årige dreng, Scott, er deres søn.

    Sandheden om faderskabet
    Tilfældet vil, at de to mænd drager ud i landet sammen. Snart finder de deres formodede søn, og samtidig med at de forsøger at bringe ham tilbage til den bekymrede mor, håber de også at få sandheden om faderskabet at vide.

    Festlig humor
    Festlig og ind imellem original humor. Robin Williams er knap så krukket som sædvanlig, og Billy Crystal er i fin form. De amerikanskvamle undertoner lurer konstant men bliver aldrig invaliderende for filmoplevelsen.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024