The 4th Floor (1999)

    En ung kvinde bliver groft terroriseret af sin underbo, hver gang hun støjer den mindste smule.


    OVERGEARET

    Instruktør Josh Klausners "The 4th Floor" er en ganske solid thriller med mange pudsige og overraskende indfald. Men hele filmen bliver tabt på gulvet i en unødvendigt hæsblæsende og overgearet slutning.

    Brutal støjkrig
    Den unge Jane Emelin er netop flyttet ind i sin nye store lejlighed på femte sal og erfarer hurtigt, at den angiveligt 80 år gamle kvindelige underbo er noget følsom over for støj. Hver gang Jane flytter en sofa eller slår et søm i væggen, banker underboen i loftet og hænger trykte advarsler op i gangen.

    En ensom frygt
    Jane tager det til at begynde med med ophøjet ro, men efterhånden bliver advarslerne nedefra mere og mere bastante og uhyggelige. Men da end ikke kæresten tror på Janes historie, er hun nødt til at bekæmpe frygten alene. Filmen overlever på sit stærke skuespil og de ganske fine sidehistorier. Men filmens sidste halve time er rædselsvækkende dårlig.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1999, USA, Canada, Thriller, Gyser, Mystik, 89 min.

    Dansk titel: The 4th Floor
    Instr: Josh Klausner Prod: Boaz Davidson, Naomi Despres, John Thompson, William Vince, Brad Weston Manus: Josh Klausner Foto: Michael Slovis Klip: Tricia Cooke Mus: Brian Tyler