Urban Legend (1998)

    En gruppe teenagere bliver vidner til en række uhyggelige mord. Men hvem er gerningsmanden?


    TEENAGERGYSER IGEN IGEN

    En håndfuld af datidens hotteste teenagerskuespillere stimlede sammen i denne "igen igen"-oplevelse - endnu en sammenkogning over et kendt tema.
     

    En smule underholdningsværd

    "Urban Legend" har dog en smule underholdningsværdi modsat visse af sine artsfæller. Det er en pæn portion friskhed, der gør filmen forholdsvis udholdelig og ind imellem tilmed ganske morsom.

     

    Kendte vandrehistorier
    På en amerikansk skole sker der en række bestialske mord, og de rykker nærmere og nærmere vores hovedpersoner. Morderen benytter sig af en række kendte vandrehistorier til at iscenesætte sine mord og er i øvrigt pakket i en sort polarfrakkekrave, så man ikke har en chance for at gætte hans/hendes identitet.

    Udmærket skuespil
    Filmens "succes" skyldes især det udmærkede skuespil, der i hvert fald ikke altid er bundforudsigeligt. Bedst er ikke overraskende Joshua Jackson i rollen som fidusmageren Damon Brooks.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1998, USA, Frankrig, Gyser, Mystik, Teenagere, Seriemordere, 95 min.

    Dansk titel: Urban Legend
    Instr: Jamie Blanks Prod: Gina Matthews, Michael McDonnell, Neal H. Moritz Manus: Silvio Horta Foto: James Chressanthis Klip: Jay Lash Cassidy Mus: Christopher Young