The Third Miracle (1999)

    En præst, der har svært ved at fastholde troen, undersøger en statue, der græder blod i regnvejr.


    STEMNINGSFULDT TROSBILLEDE

    Fredelig og velspillet film om en præsts mission for at opklare en uforklarlig begivenhed, der angiveligt kan have direkte forbindelse til Vorherre.

    Statue græder blod
    En statue græder nemlig blod, og det kan have en eller anden form for forbindelse med en elsket lokal kvinde, som mange mener har gjort sig fortjent til en udnævnelse til helgen.

    Pragtfuld Ed Harris
    Ed Harris spiller pragtfuldt den fortvivlede præst i en rolle, der rummer alle følelsesregistre. Over for ham blegner den klejne Anne Heche næsten for meget i en typisk lillepige-præstation med fornuften-sejrer-overtoner.

    Stemningsfuld spænding
    Der er en herlig og meget stemningsfuld spænding knyttet til hele filmen. Trosaspektet bliver aldrig påtrængende på en overnaturligt irriterende måde, men er i høj grad en tankevækkende objektiv kritik af præstens dømmekraft i tros- og medmennekelighedssager.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1999, Drama, 113 min.

    Dansk titel: Mirakelmorderen
    Instr: Agnieszka Holland Prod: Fred Fuchs, Steven Haft, Elie Samaha Manus: John Romano, Richard Vetere Baseret på: roman af Richard Vetere Foto: Jerzy Zielinski Klip: David Siegel Mus: Jan A.P. Kaczmarek