Hope and Glory (1987)
2. verdenskrig oplevet gennem en 9-årig drengs øjne: Han synes faktisk, at krigen giver en fornøjelig afveksling i hverdagen.
FINURLIG KRIGSHUMOR
John Boorman skildrer her 2. verdenskrig på en finurlig og ind imellem overrumplende vis: 9-årige Bill Rohan og hans familie oplever krigen fra deres bolig i London, men det finurlige består i, at Bill synes, krigen er ret underholdende og spændende.
Morskab ud af krig
Kan man virkelig "tillade" sig at gøre morskab ud af noget så alvorligt som krig? Ja, det er jo netop det, der er så genialt.
Glimrende situationsfornemmelse
John Boormans situationsfornemmelse gør "Hope and Glory" til en skøn film med sprudlende skuespil og en konstant overraskende udvikling i historien.
Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1987, Storbritannien, USA, Krigsdrama, Komedie, Romantik, Børn på film, Coming of Age, 111 min.
Dansk titel: Hope and Glory
Instr:
John Boorman
Prod:
John Boorman, Michael Dryhurst
Manus:
John Boorman
Foto:
Philippe Rousselot
Klip:
Ian Crafford
Mus:
Peter Martin
Medvirkende
- Sebastian Rice-Edwards (Bill Rohan)
- Geraldine Muir (Sue Rohan)
- Sarah Miles (Grace Rohan)
- David Hayman (Clive Rohan)
- Sammi Davis (Dawn Rohan)
- Derrick O'Connor (Mac)
- Jean-Marc Barr (Cpl. Bruce Carey)
- Jill Baker (Faith)
- Ian Bannen (Grandfather George)
- Susan Brown (Mrs. Evans)
- Guy Standeven (Man at Train Station)
- Tina Simmons (Neighbour)
- Arthur Cox (Fireman)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
Priser
- AAN - Bedste film
- AAN - Bedste instruktør
- AAN - Bedste originale manuskript
- AAN - Bedste fotografering
- AAN - Bedste scenografi
- GG - Bedste film
- GG-N - Bedste instruktør
- GG-N - Bedste manuskript
