The Eternal (1998)

    Et ungt par drager til noget familie i udlandet, men overraskes og skræmmes af onkelens syge interesser.


    GYSER MED FÅ KVALITETER

    Talentfuld og stemningsmættet gyser, der helt tydeligt har forbilleder, men som ikke formår at holde sammen på det faretruende plot. Efter en pænt lovende begyndelse fornemmes det hurtigt, i hvilken utæmmelig og overdreven retning, filmen bevæger sig.


    Mystisk onkel i fugtig kælder
    Ind imellem er der grund til at pakke sig godt sammen under tæppet, især når Christopher Walken i en slibrigt fortættet rolle som mystisk onkel afslører sin hemmelige interesse i en fugtig kælder. Et drikfældigt ungt par og deres søn rejser til bedstemorens gamle hus i Europa i et forsøg på at komme af med alkoholmisbruget. Men huset skal vise sig at bære på talrige afskyelige hemmeligheder, der ikke lige er til at ryste af sig igen.

    Klaustrofobisk
    Optagelserne i slægtens store, slotlignende hus er imponerende og skaber virtuost den rette stemning af forfølgelse og klaustrofobi. Skuespillet når ikke helt samme tekniske højder.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1998, USA, Gyser, Børn på film, 91 min.

    Dansk titel: Mumiens kys
    Instr: Michael Almereyda Prod: Mark Amin, David L. Bushell, Andrew Fierberg, Amy Hobby Manus: Michael Almereyda Foto: Jim Denault Klip: Tracy Granger, Steve Hamilton Mus: Simon Fisher-Turner