Dr. T & the Women (2000)

Der er ikke meget ved erfarne Robert Altmans "Dr. T and the Women". Det er i bund og grund bare en tynd og overfladisk tant-og-fjas-komedie med masser af overspillende kvinder og én enkelt mand, Richard Gere.

Usandsynligt overskruet
Lige fra begyndelsen trætter den usandsynligt overskruede, rastløse og meningsløst larmende fortællestil: Stressende jazz-underlægningsmusik, kaotiske kvindescener i alverdens kradse farver, vitser og frække hentydninger på stribe.

Populær gynækolog
Richard Geres Dr. T. er en meget populær gynækolog. Kvinderne strømmer til hans klinik, og der er altid kaos og kø i venteværelset. I bøjlen har kvinderne travlt med at gøre sig lækre, men der skal alligevel mere end lidt rouge til for at få lokket andet end hånd og tang indenbords.

En stor fristelse
Dr. T's kone er blevet indlagt på et psykiatrisk hospital, da hun ikke kunne styre sig og stillede sig nøgen ind i et springvand(!) – derfor er der ophobet ekstra meget lyst til amour hos gynækologen, og fristelsen er således stor, da Helen Hunts Bree Davis dukker op på golfbanen. Men hvordan skal det nu gå?

Overflødig film
Skuespillet er ganske kedeligt-sukret og modsvarer egentlig den tynde historie. Det er tungt at komme igennem så meget overflødig film – 122 minutter føles reelt som det dobbelte.