Point Break (2015)

Sammenhængende film:
Point Break (1991)
Point Break (2015)

Oppumpet opdatering af Kathryn Bigelows 90’er-ungdsomsactionfilm af samme navn. En film, der dengang smeltede pige- og drengehjerter verden over og satte eventyrlysten til lands, vand og i luften i kog. 24 år efter har filmfotografen Ericson Core skuret op på alle tænkelige knapper og serverer i egen iscenesættelse en heksekedelfilm stoppet til bristepunktet med spektakulære effekter.

Helt igennem overvældende
"Point Break" anno 2015 er først og fremmest et udstyrsstykke og et showroom for stuntmen og visuelle effektspecialister. Fra første scene kastes tilskueren ud i et helt igennem overvældende univers med adreanlinpumperne på overarbejde.

Ekstremt vovet
Efter at have mistet sin gode ven i et vovestykke over smalle bjergkamme, sætter eventyreren Utah sig for, at han vil være FBI-mand, og hans insiderviden i de frygtløses verden kan bringe ham tæt på en gruppe formodede superforbrydere, der stjæler fra de rige og giver til de fattige i ekstremt vovede missioner på kryds og tværs af kontinenter.

Beviser sit værd
Således lykkes det hurtigt Utah at blive venner med Bodhi og hans venner, særligt efter at FBI-agenten (der selvfølgelig ikke afslører sin identitet) har bevist sit værd både på kæmpebølger og som drageflyver. Han er en guttermand, og forbryderne tager Utah under deres vinger.

Dødsforagt
Efterhånden spidser tingene til, og vovestykkerne bliver mere og mere dødsforagtende. Spørgsmålet er, om og hvornår Utah skal springe ud som FBI-agent og måske sætte en stopper for de ekstreme lege med klodens elementer.

Ufrivilligt komisk
"Point Break" er en meget bekostet og tilsvarende flot film. Men indholdet, historien og skuespillet er i bedste fald ubehjælpsomt – og måske mere reelt grænsende til det ufrivilligt komiske. Plottet er præget af en proletar-plathed, der smitter af også i dialogen.

Usmageligt højt tempo
Samtidig er tempoet så hektisk, at det bliver usmageligt. Vi skal jo partout nå kloden rundt, og gerne flere gange, i takt med, at Utah-drengen mænger sig med elementerne og de seje drenge. At de alle sammen er vældig seje, manifesteres i de talrige ekstremtatoveringer, som alle piger og drenge har dekoreret deres smækre kroppe med.

Kvælende musik
Helt efter bogen er filmen fra begyndelsen kvalt af filmmusik. Ikke ret mange øjeblikke står alene på billedernes præmisser – i øvrigt decideret bjergtagende fotograferet af instruktøren selv. Det lægger endnu mere klæbrig olie på det overtændte actionbål, og filmoplevelsen er trods de nævnte forcer vanskelig både at fordøje og tage alvorligt.

Papirtynde biroller
I mindre og rent ud sagt papirtynde biroller ses Ray Winstone og Delroy Lindo som to FBI-mænd med hver deres forbindelse til det nye håbefulde føl, som sendes i felten i den gode sags tjeneste.