Chocolat (2000)

    Da en ikke-troende kvinde slår sig ned som chokoladesælger i en forstokket, religiøs landsby, opstår der store forviklinger.


    CHOKOLADE- OG FILMÆSTETIK

    Den svenske instruktør Lasse Hallström har fået det bedste ud af sine Hollywoodskuespillere i dette i bund og grund muntre drama om had og kærlighed.

    Fristende søde sager
    "Chocolat" er historien om Juliette Binoches ikke-religiøse kvinde, Vianne, der slår sig ned som chokoladesælger i en lille, fransk landsby. Men hun bliver langt fra vel modtaget. Én ting er, at hun er ikke-troende, noget andet er, at hun lokker de troende med fristende søde sager!

    Ud af byen
    Byens ukronede overhoved, Alfred Molinas Comte de Reynaud, vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at få Vianne ud af byen igen, så borgerne kan forblive stærkt troende og medgørlige.

    Flabede initiativer
    Men Vianne giver ikke så let op, så jo mere insisterende greven bliver, des mere svarer Vianne igen med ukristeligt flabede initiativer. Således får "krigen" frit løb i den lille landsby, og det er ganske tæt på at ende helt galt..

    Dramatiske ingredienser
    Filmen byder på særligt fine præstationer fra Alfred Molina og Judi Dench, men alle spiller i grunden overordentligt veloplagt. Det er et drama med mange dramatiske ingredienser, men filmen bliver aldrig hverken trættende eller overdrevet.

    Chokolade- og filmæstetik
    Chokolade-, såvel som filmæstetikken er spiselig, et omhyggeligt komponeret spil i lys og farver. De mange sære personer karakteriseres fintfølt, så det ikke kan undgås at få "et forhold" til dem.

    Kyndig personinstruktion
    Filmen er netop både underholdende og vedkommende takket være en kyndig personinstruktion – et af Lasse Hallströms varemærker.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2000, Storbritannien, Drama, Romantik, 116 min.

    Dansk titel: Chocolat
    Instr: Lasse Hallström Prod: David Brown, Kit Golden, Leslie Holleran Manus: Robert Nelson Jacobs Baseret på: roman af Joanne Harris Foto: Roger Pratt Klip: Andrew Mondstein Mus: Rachel Portman, Gabriel Yared
    Priser
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste skuespillerinde (Binoche)
    • AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Dench)
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste musik
    • BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Binoche)
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Dench)
    • GG-N - Bedste musik