Svans (2016)

Ekstraordinært højdramatisk dansk billede på homofobi anno 2016: Axel er i et forhold med Alexander, men har det mere end almindeligt svært med at springe ud af skabet. Han er så bange for, at alle gutterne skal opdage, at han er svans, at han efterhånden ikke selv kender grænserne, og snart befinder han sig i centrum for en voldsom hatecrime.

Stor fortællelyst
Martin Reinhards filmværkstedsfilm bærer præg af stor fortællelyst, men også en ligeså stor ubehjælpsomhed i forhold til det homoerotiske hovedtema. At det kan være svært at stå frem som (ung) bøsse selv i dagens Danmark er ingen hemmelighed, men at give den så meget gas på nærved alle tænkelige thriller-parametre klæder på ingen måde den lille film.

En meget høj pris
Tilværelsen kører af sporet for den unge Axel. Han betaler en meget høj pris i det spinkle håb at kunne begå sig som "normal" machodreng i skolen – og ikke mindst i omklædningsrummet. Men da først vennerne har opdaget hans sande tilbøjeligheder, er der tilsyneladende ingen vej tilbage fra det helvede, han selv har sat sig i. Klichéerne står i kø – lige indtil den store lettelse i filmens slutning. Måske er det hele alligevel ikke helt så forfærdeligt?

Stemningsdikterende
Musikken dikterer stemningen til det ukendelige gennem samtlige 18 minutter, igen primært på højspændte og nærmest gyserdramatiske præmisser. Endnu et kejtet valg, der ikke hjælper "Svans" sikrere i mål. En ujævn film, der kunne have stået meget stærkere med færre og enklere virkemidler og i et mere oprigtigt, jordbundet portræt af homoseksuel ungdomsidentitet. Mest virkningsfuldt står de få korte scener, hvor Axel og Alexander er sammen. Her fornemmes et strejf af, hvad filmen kunne have udviklet sig til i en stærkere balance.