Code inconnu: récit incomplet de divers voyages (2000)
En skuespillerinde bliver et af samlingspunkterne i en historie, hvor alle på raffineret vis kædes indirekte sammen.
FILMTEKNISKE SPECIALITETER
På en travl hovedgade i Paris smider en ung mand i foragt en papirspose i en tiggerkvindes udstrakte hænder. I denne scene støder en mindre hær af vidt forskellige eksistenser sammen:
En broget forsamling
Anne, en skuespillerinde, hendes kæreste, Georges, hans landmandsfar og yngre bror, Jean, der - stik imod sin fars ønsker - ikke har planer om at drive gården videre; Amadou, en musiklærer for døve børn sammen med sin afrikanske familie - og Maria, immigrant fra Rumænien.
Et multiportræt
Handlingen er svær at gengive. Den er snarere et raffineret sammenkædet multiportræt af en række meget forskellige mennesker, der på en eller anden måde har/får forbindelse til hinanden.
Omfattende filmprojekt
Den østrigske instruktør Michael Haneke har her kastet sig over et meget omfattende filmprojekt, der tog meget lang tid og mange kræfter at få i kassen. Hanekes omhyggelige iscenesættelse skinner tydeligt igennem både i teknikken og i skuespillet.
Fuld indlevelse
Hans karakteristiske, meget lange scener uden klip, også kaldet sekvensoptagelser, giver en følelse af at være midt i historien. Denne teknik gør, at Haneke kan fjerne tidsmanipulationen og koncentrere sig om skuespillerne, der også får bedre tid til at leve sig ind i rollerne, når der ikke hele tiden skal klippes og startes forfra på en ny optagelse.
En bedrift
Men metoden er ikke specielt praktisk og skaber som oftest store problemer for filmholdet. Derfor er "Code inconnu" så meget desto mere vellykket, når man ser resultatet i helheden.
Kontinuitet og opdeling
Hver sekvens er adskilt af et par sekunders "sort skærm" - der skal ikke herske tvivl om, at Haneke på én gang har villet skabe en følelse af kontinuitet og opdeling, hvilket er lykkedes meget overbevisende.
En god historie
På trods af filmens manglende maninstream-"flow" har man alligevel fornemmelsen af at have fået fortalt en god historie, ikke mindst takket være de dygtige skuespilleres store engagement.
Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2000, Frankrig, Drama, Romantik, Krig, Børn på film, 112 min.
Dansk titel: Kode ukendt- Juliette Binoche (Anne)
- Thierry Neuvic (Georges)
- Josef Bierbichler (The Farmer)
- Alexandre Hamidi (Jean)
- Maimouna Hélène Diarra (Aminate)
- Ona Lu Yenke (Amadou)
- Malick Bowens (Witch Doctor)
- Arsinée Khanjian (Francine)
- Nathalie Richard (Mathilde)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- CAN - Prize of the Ecumenical Jury
- CAN-N - Palme d'Or-nominering