Romance (1999)
En ung pige med nymfomaniske tendenser lider under en kæreste, der ikke er interesseret i sex. Hun må på banen selv.
EROTIK UDEN LIDENSKAB
Den franske instruktør og manuskriptforfatter, Catherine Breillat, har kreeret en række dramatiske skildringer af unge kvinders søgen efter og dyrkelse af seksualiteten.
Nymfoman på banen
"Romance" skildrer nymfomanen, Marie, der ikke får nogen seksuel tilfredsstillelse hjemme. Kæresten er ikke interesseret i sex, han vil hellere se tv. For at få afløb for nogle af sine frustrationer, går Marie i stedet i byen. Her møder hun en villig mand, der giver hende sex - trods Maries meget kræsne og ikke ligefrem flatterende udtalelser.
Ultimativ tilfredsstillelse
Men for Marie er sædvanlig sex ikke nok, hun vil gå skridtet videre. I sin søgen efter den ultimative tilfredsstillelse, sætter hun sig selv på store prøver.
En anti-kærlighedsfilm
"Romance" er alt andet end kærlighed og romantik. Det er tvært imod en anti-kærlighedsfilm - ren og skær seksuel frustration, der dog aldrig vækker hverken begær eller opsigt.
Depressive tåger
Filmen forsvinder i sine egne depressive tåger, skuespillet synker tidligt sammen mellem tænksomme sovekammerøjne, der drømmer om seksuel forløsning. Man oplever kun ganske sjældent scener af medrivende ånd.
Gabende omhyggeligt
Fortalt i langsomme, gabende omhyggelige scener forstærkes det uvedkommende efterhånden til en nærved uudholdelig byrde.
Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1999, Frankrig, Psykologisk drama, Romantik, Erotik, 98 min.
Dansk titel: Romance- Caroline Ducey (Marie)
- Sagamore Stévenin (Paul)
- Rocco Siffredi (Paolo)
- Ashley Wanninger (Ashley)
- François Berléand (Robert)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation