The Witness (2015)

De fleste amerikanere kender historien om Kitty Genovese: Den unge kvinde, der i 1964 blev myrdet på åben gade i New York, angiveligt skrigende på hjælp for foden af talrige vidner – uden at nogen tilkaldte hjælp.

Dybt i arkiverne
50 år efter mordet har Kittys bror William sammen med dokumentaristen James D. Solomon sat sig for at grave dybt i arkiverne i forsøget på at komme sandheden om mordet en anelse nærmere. Der er nemlig mange uafklarede detaljer, og efterhånden som William får dokumenterne mellem hænderne, åbner der sig også nye døre, ikke mindst til en række af vidnerne fra 1964.

Smertefuld rejse
"The Witness" er en meget vellykket dokumentarfilm, der effektivt bygger en spændingskurve over fortidens mystik, krydret med nutidens mange perspektiveringer. At følge William Genovese på den smertefulde rejse ind i søsterens sidste time udgør i James D. Solomons iscenesættelse en fascinerende dokumentarisk rejse, der rummer universel sorg og afmagt. For selv 50 år efter mordet er hele familien Genovese psykisk mærket, og Williams besættelse af fortiden gør ikke arret mindre.

Turer USA tynd
William turer USA tynd i jagten på sandheden, bundet som han er til sin kørestol, efter han mistede benene som soldat i Vietnam. Mødet med de mange vidner og sågar efterkommere til Kittys morder (morderen selv nægter at møde ham) bærer således også præg af Williams handikap, selvom det selvfølgelig ikke er et dramaturgisk virkemiddel i sig selv.

Effektiv spænding
"The Witness" bygger meget effektivt spændingen op omkring sine enkelt animerede rekonstruktioner. Her er ingen overdramatiserede virkemidler, og Nathan Halperns musik spiller ikke en central rolle, men viser kun ansigtet ind imellem.

Hemmeligheder og løgne
Nogen regulær katarsis opnår William Genovese ikke i sin søgen, men det tætte samarbejde med dokumentaristen bringer ham alligevel langt nærmere den afdøde søster. En ordentlig bunke hemmeligheder og løgne får nyt liv, og perspektiverne på Genovese-familielivet er talrige.

En besættelse
William indrømmer gerne over for familien, at hans arbejde med søsterens mord er en besættelse. Det er også nødvendigt, hvis han vil til bunds i sagen – og dokumentaren viser, hvor langt ned i materien, man kan komme, hvis ihærdigheden er total.