Me la debes (2000)

    Far, mor og datter: Udadtil en sund kernefamilie, men lige under overfladen summer lysten til fristende sex.


    MORSOM MINIKARIKATUR

    Et herligt lille situationsstudie fra den mexicanske filmmager, Carlos Cuarón. Tolv minutter i selskab med Papa, Mama og Marce er godt givet ud. Humor, satire og situationsfornemmelse i meget koncentreret form.

    Masser af hor
    Papa kommer sent hjem og gør klar til natten i dobbeltsengen ved siden af Mama. Mens Papa henter lidt godt i køkkenet, forsøger Mama at få elskeren ud af kosteskabet. I køkkenet puler Papa hushjælpen, mens det liderlige og buttede pigebarn i jomfruburet bare venter på prinsen. Han lægger vejen forbi, da Mamas elsker ikke kan nå at komme forbi Papa, der er på vej op fra køkkenet.

    Akut munterhedsspredning
    Forbløffende meget historie fortalt på bare tolv minutter - en lille kilde til akut munterhedsspredning. Ganske enkle virkemidler på et forholdsvis pænt niveau.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2000, Mexico, Komedie, Romantik, Børn på film, 12 min.

    Dansk titel: You owe me one
    Instr: Carlos Cuarón Prod: Carlos Cuarón Manus: Carlos Cuarón Foto: Alexis Zabé Klip: Santiago Torre, Carlos Cuarón
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation