Afsporet (1942)

En af krigstidens mere interessante danske filmproduktioner var samtidig Lau Lauritzen Jr.’s og Bodil Ipsens første samarbejde som instruktører. "Afsporet" skiller sig ganske markant ud fra mængden af opkvikkende lystspil: Her er der tale om drama med stort D.

En trist besked
Professor Bøgh har netop givet sin datter Esther den triste besked, at hun lider af en farlig sygdom, og ikke længe efter besvimer Esther og mister efterfølgende hukommelsen. Hun bliver samlet op af en prostitueret kvinde og får logi hos en lun gammel 'Bessefar', der i tidernes morgen var organist. Hos Bessefar liver Esther langsomt op og opbygger en ny identitet. Kærligheden finder hun i den nyløsladte mestertyv Janus Jensen, der trodser sine voldelige tendenser og forelsker sig. Men faren for, at sandheden skal komme frem, lurer - så hvor længe kan den skæve kærlighed vare?

Pragtpræstationer
Fremragende spil af Ebbe Rode og den tænksomme Johannes Meyer suppleres af en af Ib Schønbergs pragtpræstationer som den dumt-snedige Jammerherre, der med halvåbne øjne ser tingene ske lidt på afstand. Dramaet lever virkelig i "Afsporet", spændingen er intens, og man føler sig meget fint underholdt. Filmen har sit helt eget intime univers, hvori en helt speciel stemning opstår.