Det vita folket (2015)

Der er uendelig langt fra Lisa Aschans vellykkede stille pigedrama Apflickorna (2011) til denne mystificerende science fiction-gengivelse af virkelige samtidsforhold, hvor samfundsmæssigt "uønskede" personer detentioneres i underjordiske bunkere, før de smides ud af landet.

Alt monitoreres
Lisa Aschan har ellers gjort sig grundigt umage for at forske sig frem til de lyssky metoder, der angivelig finder sted, ikke alene i Sverige, men i hele Europa. I "Det vita folket" spiller Pernilla August den ansvarlige "fængselsbetjent" Viktoria. Hun sørger for kæft, trit og retning, når de kvindelige emner ankommer til den mørke virkelighed, hvor ikke meget er tilladt, og hvor alt monitoreres.

Dybt under hemmelige svenske klipper
Her bliver kvinden Alex filmens hovedperson, da hun møder (u)virkeligheden dybt under hemmelige svenske klipper. Hun forstår hverken, hvor hun er, hvorfor hun er der, eller hvad, der skal ske med hende. Men det er meningen, for det er ikke noget hotelophold – så meget står klart.

Lystofsoplyst parallelverden
Dagene går i den lysstoftsoplyste parallelverden, og Alex bliver mere og mere frustreret. Et sted derude, i hvilken verden, det end måtte være, har hun en 7-årig datter, og tanken om, at hun kan være alene, sætter fut i Alex’ tanker om et flugtforsøg.

Udtalt genrefilter
Der er flere ting ved Aschans film, der vækker undren. Først og fremmest giver det umiddelbart ikke meget mening at fremmedgøre den umiddelbart håndgribelige tilfangetagelse så meget gennem det udtalte genrefilter. Begivenhederne science fiction-gøres til ukendelighed, og den virkelige underverdens drama går op i mystik og uforklarlige hemmeligheder og løgne.

Bundløst fortænkt
Følelsen af, at historien kunne have stået endda ualmindelig stærkt, hvis den havde været sin egen inspirations nerve mere tro, er udtalt. I stedet fremstår det hele bundløst fortænkt, overdramatiseret, som det er fra ende til anden, uden at der reelt set er meget anden udvikling end det visuelt stærkt grafiske.

Formen løber med opmærksomheden
Aschan er så forhippet på at indfange en særlig sci-fi-stemning, at selv den mindste form for autenticitet lider en tidlig druknedød. Skuespillerne skriger forgæves efter opmærksomhed, for formen løber med hele opmærksomheden – ikke mindst det allestedsnærværende og tunge lyddesign, hvor musikken endda følger trop i broderparten af scenerne.

Ønsker om en anden tilgang
Man kan kun lukke øjnene og ønske sig hen i en helt anden tilgang til stoffet. Så ser man en film for sig, der underspiller det hemmelighedsfulde og fremhæver mørket og angsten i en tyst og fantasifremmende fortællestil, der samtidig appellerer til de indre dæmoner i skuespillerne.

Foregår i dybet
Hele filmen foregår i bunkermørket, på nær et par scener – bl.a. den meget flotte åbningsskevens, hvor establishing shots af endeløse sneklædte landskaber for en stund får tilskueren til at spærre øjnene op.