Omfavn mig måne (2002)
En tyrkisk dreng oplever mange tragedier i sin familie i en støvet tyrkisk landsby.
SYDLANDSK FAMILIEDRAMATIK
Et friskt pust af liv i dansk filmproduktion: Her er der tale om en historie helt ud over det sædvanlige. Et manuskript, der tør lægge sig helt tæt til jorden, skuespil der slår gnister af ægthed, og et tempo, der ikke er noget for actionfanatikere.
Op- og nedture
"Omfavn mig måne" foregår i en lille tyrkisk landsby, hvor drengen, Osman, oplever tilværelsens op- og især nedture. Hans far er i dyb krise med farfaderen - de kan ikke tale sammen, hans mor er næsten konstant tvær og utilgængelig.
Uforståelig voksenverden
Hvad er det for en verden, de voksne lever i? Det er ikke underligt, hvis den lille dreng har svært ved at forstå dem. Han prøver dog hele tiden at vige udenom den tillukkede voksenverden og leve et liv baseret på kærlighed i børnehøjde. Filmen fortælles i lange flashbacks fra Danmark, hvortil Osmans far i sin tid rejste som gæstearbejder.
I en let tone
Elisabeth Rygårds instruktion er både indsigtsfuld og kærlig. Fortællingen bliver aldrig overdramatisk, men er holdt i en let tone, der ofte ligger på grænsen til det humoristiske eller måske tragikomiske.
Personligt præg
Flot tyrkisk skuespil og en betagende on location-fotografering placerer "Omfavn mig måne" blandt de bedre danske film, men i en klasse for sig takket være sit sydlandske og personlige præg.
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2002, Danmark, Tyrkiet, Island, Drama, Børn på film, Bjerge på film, 85 min.
Dansk titel: Omfavn mig måne- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- RB-N - Bedste manuskript
- RB-N - Bedste fotografering
- RB-N - Bedste musik