Le parc (2016)

En time og ti minutter i selskab med Damien Manivels parkportræt kan synes overkommeligt, men føles desværre alenlangt – for formålet er ene og alene at lege med en form, der aldrig tager... form.

To teenagere i en park
To teenagere, dreng og pige, går tur i en fransk storbypark. De kommer tættere på hinanden, kysser lidt, står på hænder, griner og kysser lidt mere. Drengen får sågar t-shirten af, og så går de lidt videre til den.

En afbrænder
På et tidspunkt skal drengen hjem, og pigen bliver siddende på det sommersvedne græs, mens aftenen falder på. Snart er det helt mørkt, og hun er ked af det. På sms er hun nemlig blevet afslået, fordi han angivelig stadig er sammen med sin kæreste.

Baglæns psykologi
Hun beslutter sig derfor for at gå sine tanker igennem baglæns ved helt bogstavelig at stavre baglæns gennem parken. Måske kan dét nulstille hendes forsmåede følelser?

Vældig alternativt
"Le parc" er kunstfilm strakt lige til fiduskunstgrænsen. Ja, det er meget alternativt at filme udelukkende i faste indstillinger, hvor vi ser parret komme gående imod kameraet // klip – vi ser parret gå væk fra kameraet // klip – en mand kommer cyklende ad en sti // klip – parret kissemisser i et krat.

Ikke virkningsfuldt
Og ja, det er ligeså alternativt at se pigen gå baglæns gennem den mørke park. Men det er ikke virkningsfuldt. Ingen af delene har nogen gennemslagskraft, og det undrer mildt sagt, at en film som "Le parc" overhovedet havner på det store lærred, i dette tilfælde en filmfestival.

Fine stemninger
Hvor filmen trods alt har en virkning, er, når stemninger flettes ind til at beskrive særligt den dugfriske forelskelse. Her får vi flere fine billeder af vind i trækroner, akkompagneret kun af reallyden – et gennemgående træk i hele filmen øvrigt. Det giver også mening at se pigen sidde og sms’e og blive mere og mere modløs, mens aftenhimlen bag hende bare bliver mere og mere mørk. Filmens længste scene.

Hjemmevideo
Det føles bare en smule forkert overhovedet at taksere "Le parc" som film. Reelt set er her tale om hjemmevideo, både i form, teknik, farvetone og format. Selvfølgelig ligger der en lang række kunstneriske overvejelser bag, men effekten af overvejelserne er meget overskuelig.