December (1991)
En gruppe teenagedrenge gør op med sig selv og hinanden, mens slaget ved Pearl Harbor raser udenfor.
SENTIMENTAL STILSTAND
Film om angrebet på Pearl Harbor:
Vi befinder os i et nydeligt amerikansk drengeværelse på en skole i Vermont. Året er 1941, udenfor sner det – og juleklokkerne ringer. I drengeværelset er der stor diskussion, juleidyllen er lagt på is.
I kamp for fædrelandet?
Pearl Harbor er netop blevet bombet af japanerne dagen inden, og nu skal – eller snarere vil – drengene tage stilling til, om de skal kæmpe for deres fædreland, eller om de hellere skal blive hjemme og studere, til duften af mors kødgryder.
Bitre diskussioner
Det bliver de ikke enige om, og det afstedkommer ret så megen dramatik. Nogle bliver sure, andre bliver bitre, atter andre bliver indesluttede og vælger at forlade seancen, for dog på ny at vende tilbage.
Rigtige venner...
Filmen forsøger gennem disse "under huden"-diskussioner at beskrive venskabet mellem unge og snart voksne mænd. Man kan godt være rigtigt gode venner, selvom man står og hiver hinanden i tøjet og uddeler en lige højre i ny og næ!
I den sentimentale afdeling
Der er imidlertid ikke megen ægthed og troværdighed over drengenes dramatiske diskussioner. Tværtimod er vi ovre i den sentimentale afdeling, som Hollywood mestrer.
Mudret stemning
For midt i det drengede opgør lurer en ærgerligt mudret stemning, der gang på gang ganske effektivt forplumrer positive tiltag og bringer dem ned på et niveau, der næsten ikke er de dygtige unge skuespillere værdigt.
Overflade og anstrengthed
Fejl og mangler fremstår pinligt tydelige gennem hele filmen, fordi det meste af historien udspiller sig i stort set samme rum. Nærhed, ægthed og nerve bliver i stedet til overflade, anstrengthed og stilstand. Måske havde historien gjort sig bedre på de skrå brædder.
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1991, USA, Krigsdrama, Drama, Teenagere, 88 min.
Dansk titel: An Innocent war- Balthazar Getty (Allister Gibbs)
- Jason London (Russell Littlejohn)
- Brian Krause (Tim Mitchell)
- Wil Wheaton (Kipp Gibbs)
- Chris Young (Stuart Brayton)
- Robert Miller (Headmaster Thurston)
- Ann Hartfield (Mrs. Langley)
- Soren Bailey (Billy Wade)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation