Master and Commander: The Far Side of the World (2003)

"Velkommen om bord på M/S Master and Commander. Overfarten tager ca. 2 timer og 17 minutter. Vi gør opmærksom på, at der undervejs kan opstå store vanskeligheder med at holde Dem underholdt. Vi håber, De må få en behagelig overfart!.."

På den heftige søslagstid
Vi befinder os under kyndig ledelse af kaptajn Jack Aubrey på en stor skonnert i 1700-tallets heftige søslagstid.

En hær af svedende mænd
På skibet er også en hel hær af svedende mænd, der bare venter på at komme i kamp med kanonerne. Det sker da også ganske tidligt i filmen, da Aubrey og hans mænd lider store tab under et uforudset angreb.

Ladte kanoner & brave mænd
Efter at have plastret skibet sammen igen, vender Aubrey dog tilbage på de åbne have og byder sig til med ladte kanoner og brave mænd og drenge, der ikke lader sig gå på af afhuggede lemmer eller andre "småskrammer". Efter en lille smuttur til Galapagosøerne venter endnu en kamp, og heller ikke den kommer til at gå stille af sig..

Bulder & brag
Bulder, brag, bølgeskvulp og blandet humør. Det er denne films fire kendetegnende B'er. Bulder og brag kommer fra skibets kanoner og knækkende master.

Bølgeskvulp & blandet humør
Bølgeskvulp kommer selvsagt fra det til tider oprørte hav. Blandet humør kommer fra kaptajnen og hans svingende venskab med doktoren, Stephen Maturin. Et venskab der desværre aldrig bliver vedkommende i filmen.

Uinteressant
Bortset fra ganske få minutter på landjorden, foregår hele filmen på havet. Der veksles mellem åben kamp og stilstand. Filmens store problem er, at hverken den åbne kamp eller stilstanden er særligt interessant.

Perfektionistisk iscenesættelse
Actionscenerne bærer præg af den minutiøst perfektionistiske iscenesættelse. Man kan virkelig ikke kritisere det tekniske niveau. Men hvad hjælper det, når scenerne bare ikke er spændende.

Fis i kasketten
Man har i historien forsøgt at tilføre lidt fis i kasketten ved at lade hoved- og bipersoner fyre nogle vittigheder af ind imellem, men også hér uden held. Det hele falder til jorden, eller måske snarere i havet.

Historisk vingesus
Det historiske vingesus, som filmen trods alt er præget af, udgør det utvivlsomt største plus. Russell Crowe er god i hovedrollen, men ikke noget af særlig bemærkelsesværdig karakter.