Mystic River (2003)

En ærgerlig Eastwood-film - tung, kedsommelig og amerikansk. Det er meget svært at få øje på alle de kvaliteter, som de fleste anmeldere hylder filmen for. Der er tale om flot og professionelt udført filmarbejde. Som sådan er "Mystic River" et bekendtskab ud over gennemsnittet, oven i købet med filmmusik komponeret af instruktøren selv!

Sursød suppe
Clint Eastwood instruerer godt med øje for detaljerne. Historien drukner imidlertid i en sursød suppe af ligegyldighed, der for tilskueren er svær at sluge, og skulle det endelig lykkes, resulterer det i sure opstød.
 

Noget er grueligt galt

Filmens første fem-syv minutter er også de mest spændende. Her oplever vi, hvordan tre unge drenge bliver passet op på gaden af en mand, der hævder, han er fra politiet. Da han kører af sted med en af drengene i sin bil, kan vi godt fornemme, at der er noget grueligt galt.

Tredive år frem i tiden
Efter syv minutters spænding føres vi omtrent tredive år frem i tiden, hvor alle drenge er blevet voksne, har knyttet bånd i samme nabolag og fører en tilværelse på linje med de fleste andre.

Et dramatisk spil
Så sker der noget grufuldt: En af de voksne drenge får myrdet sin elskede datter, og nu begynder et dramatisk spil, hvor alle foranlediges til at tro, at det er en af barndomsvennerne, der koldblodigt har slået pigen ihjel, og det går resten af filmen så med.

Ynkelig kriminalfilm
"Mystic River" indtager en ærgerlig plads i Eastwoods produktion. Det som mange hævder er et kunstnerisk højdepunkt i hans karriere, kan man med rette argumentere for er en fejlslået og temmelig ynkelig kriminalfilm, der slet ikke når Eastwoods kvalitetsfilm til sokkeholderne .

Drabeligt kedsommelig
Filmen bevæger sig rundt i en sfære af sørgmodighed, nedtrykthed, evigt ubehag og mistænksomhed. Stemningen slås grundigt fast i et tempo, der er drabeligt kedsommeligt.

Uden bid
Det havde imidlertid ikke gjort noget med denne grundighed, hvis historien og dens temaer havde haft en smule bid, der kunne have gjort filmen vedkommende, måske bevægende og stærk, (som mange allerede af ubegribelige grunde hævder, at den er).

Skuespillere ved siden af sig selv
Skuespillerne lever slet ikke op til deres sædvanlige standard. Sean Penn overspiller sine grædende scener, Tim Robbins rammer helt ved siden af i sit langt-nede-i-kulkælderen-hængemule-spil, og Kevin Bacon spiller tørt og tamt en sammenbidt politimand. Marcia Gay Harden grænser til det klæbrige i sit portræt af en frustreret kvinde.

Tre kvarter for lang
Som det mest påtrængende minus bør nævnes, at filmen er hele tre kvarter for lang, hvilket man for alvor mærker i den plumrede, vamle og direkte dumme slutning, der i sig selv trækker hele affæren længere ned i sølet, end den trods alt fortjener. Så afgjort en af de dårligste af Eastwoods film som instruktør, kun overgået af politimakkerpar-actionkomedien, The Rookie (1990).