Langer Gang (1992)
En række fysisk og/eller psykisk handicappede tyskere forsøger at opretholde et vist niveau i tilværelsen på en umenneskelig tysk anstalt.
FASCINERENDE ÆGTE HANDICAPPORTRÆT
Der er god grund til at knibe sig selv i armen undervejs i dette intense og overvældende realistiske portræt af en gruppe handicappede tyske unges hverdag på en umenneskeligt grå og trist institution.
Prikkende realistisk
For det første har den tyrkisk fødte instruktør, Yilmaz Arslan, benyttet sig af "skuespillere", der er endog særdeles handicappede i det virkelige liv, hvilket i sig selv giver en prikkende realistisk virkning.
Ulykkelige skæbner
For det andet går historien under huden i sin skildring af disse efterladte og temmelig ulykkelige skæbners forsøg på at leve et nogenlunde almindeligt liv.
Tabubrud
Temaer som kærlighed og sex mere end rundes, og det er en grænseoverskridende idé, der med uhyggeligt vedkommende effekt bryder med alle tabuer, eller i hvert fald forsøger på det.
Gennemført sort
"Langer Gang" er hvad man kan kalde gennemført grå og sortseende. De få lyspunkter, der måtte opstå i historien undervejs, forsvinder hurtigt bag en stor sort sky af afmagt og nedværdigelse, en stemning der i meget høj grad smitter af på tilskueren.
En drift af de sjældne
De handicappede spiller sig selv med stor entusiasme. Dette spil og filmens ægthed udgør tilsammen en drift af de sjældne.
Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1992, Tyskland, Drama, Børn på film, Teenagere, 77 min.
Dansk titel: Lange gange
Instr:
Yilmaz Arslan
Prod:
Frank Löprich, Katrin Schlösser
Manus:
Yilmaz Arslan
Foto:
Izzet Akay
Klip:
Bettina Böhler
Mus:
Ralph Graf
Medvirkende
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
