Noah's Ark (1999)

I en grundlæggende hysterisk dårlig iscenesættelse er det bemærkelsesværdigt, at man alligevel fascineres af den flere tusinde år gamle historie. Måske er det fordi, man har fået den fortalt så mange gange og selv har dannet sig nogle indre billeder.

Ingen kvalitetskriterier
Her har vi Jon Voight til at portrættere selveste Noa, og han gør det egentlig meget pænt. Det altoverskyggende problem ved filmen er, at den tilsyneladende overhovedet ikke har nogle kvalitetskriterier.

Dårlig stil
Enkelte scener er så ringe rent teknisk, at man kun kan grine - lettere anstrengt, for man forstår ikke hensigten med, hvorfor det skal laves SÅ dårligt. Det er nemlig ikke et spørgsmål om penge men mere om dårlig stil.

Overspændte beskrivelser
Hele optakten til Guds vredesudbrud er filmens stærkeste del, herefter venter der nogle overspændte beskrivelser af bombardementerne af Sodoma samt senere oversvømmelserne af hele Jorden.

Hånlig hersker
Gud beskrives i øvrigt som en ualmindeligt hånlig, kortluntet og bedrevidende hersker - det er jo tankevækkende og frastødende på én gang.

Tålmodighedskrævende
Med godt 2½ times spilletid kræver denne sære film tålmodighed, og det kan undervejs være endog meget svært at formøble.