Noah's Ark (1999)

    En af det gamle testamentes bedste historier foreviges her i levende billeder, komplet med arkbygning før oversvømmelser.


    NOAS SVENDESTYKKE NU PÅ FILM

    I en grundlæggende hysterisk dårlig iscenesættelse er det bemærkelsesværdigt, at man alligevel fascineres af den flere tusinde år gamle historie. Måske er det fordi, man har fået den fortalt så mange gange og selv har dannet sig nogle indre billeder.

    Ingen kvalitetskriterier
    Her har vi Jon Voight til at portrættere selveste Noa, og han gør det egentlig meget pænt. Det altoverskyggende problem ved filmen er, at den tilsyneladende overhovedet ikke har nogle kvalitetskriterier.

    Dårlig stil
    Enkelte scener er så ringe rent teknisk, at man kun kan grine - lettere anstrengt, for man forstår ikke hensigten med, hvorfor det skal laves SÅ dårligt. Det er nemlig ikke et spørgsmål om penge men mere om dårlig stil.

    Overspændte beskrivelser
    Hele optakten til Guds vredesudbrud er filmens stærkeste del, herefter venter der nogle overspændte beskrivelser af bombardementerne af Sodoma samt senere oversvømmelserne af hele Jorden.

    Hånlig hersker
    Gud beskrives i øvrigt som en ualmindeligt hånlig, kortluntet og bedrevidende hersker - det er jo tankevækkende og frastødende på én gang.

    Tålmodighedskrævende
    Med godt 2½ times spilletid kræver denne sære film tålmodighed, og det kan undervejs være endog meget svært at formøble.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1999, USA, Tyskland, Eventyr, Drama, Romantik, Skibe på film, 158 min.

    Dansk titel: Noas ark (tv)
    Instr: John Irvin Prod: Stephen Jones Manus: Peter Barnes Baseret på: historier fra Det gamle Testamente Foto: Mike Molloy Klip: Ian Crafford Mus: Paul Grabowsky