The Champion (1915)

    En mand havner tilfældigt hos et firma, der søger nye "talenter" til boksekampe, og manden får succes med usædvanlige midler.


    KLASSISK CHAPLIN

    Charles Chaplin kan her opleves i en af sine allertidligste filmoptrædener. Han går forbi et skilt, hvor han læser: "Sparringspartnere ønskes, der kan klare tæv".

    Frygtløst til sagen
    Chaplin går frygtløst til sagen, men det viser sig hurtigt ikke at være helt ufarligt. Sjove typer og store brød går til tæv-test hos en kæmpestor bokser, og selvom Chaplin forsøger at undvige, havner også han i kamp mod den hårdtslående bokser.

    En hestesko i boksehandsken
    Chaplin er dog så smart, at han putter en hestesko i boksehandsken og bruger den som et effektivt hjælpemiddel. Nu begynder Chaplin en effektiv bokse- og styrketræning, og snart kommer den store kamp i ringen, hvor han får god hjælp af sin bulldog.

    Fantastisk timing
    "The Champion" er urklassisk falde-på-halen, men i Chaplins regi fungerer det platte upåklageligt. Klipningen er enestående i en teknisk generelt meget veludført film. Særligt kampen i bokseringen er flot med en helt fantastisk timing. Chaplin gør en uhyre vellykket komisk figur som den lille spirrevip over for ekstreme og kvabsede boksebrød.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1915, USA, Komedie, Farce, Sport, Romantik, 18 min.

    Dansk titel: The Champion
    Instr: Charles Chaplin Prod: Jess Robins Manus: Charles Chaplin Foto: Harry Ensign Klip: Charles Chaplin Mus: Robert Israel