Carla's Song (1996)

    En skotsk buschauffør støder ind i en deprimeret, nicaraguansk kvinde, og snart er han villig til at ofre alt for at få hende på ret køl.


    KÆRLIGHED UDEN KLØFTER

    Ken Loach præsenterer os her for en alternativ kærlighedshistorie om forholdet mellem en skotsk buschauffør og en hemmelighedsfuld,  nicaraguansk kvinde.

    Gennem ild og vand
    George Lennox kører dobbeltdækkerbus i Glasgow, men det gør han ikke ret meget længere. For da han først har mødt den hemmelighedsfulde nicaraguaner Carla, kører det hele på ham af fascination og forelskelse, og han er villig til at gå gennem ild og vand for hende.

    Traumetur
    Det viser sig snart, at Carla har været gennem talrige traumer i sit hjemland, og i forsøget på at få bearbejdet traumerne tager George hende med til Nicaragua.

    Forbliver på overfladen
    Det lyder som en god historie, men Loach griber det forkert an. "Carla's Song" bliver aldrig vedkommende, den forbliver på overfladen. De store følelser kommer så underligt ligegyldigt ind af ingenting. Personerne og begivenhederne tegnes forjaget og "dokumentarisk", og filmens barske højdepunkter evner slet ikke rive sine tilskuere med.

    Gabende kedsommeligt
    Midt i det forjagede vælger Loach - som en slags lappeløsning - mange laaaaange scener, der bliver gabende kedsommelige, i stedet for at sætte den grundlæggende interessevækkende historie bare en anelse i perspektiv.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1996, Storbritannien, Drama, Krig, Romantik, 125 min.

    Dansk titel: Carlas sang
    Instr: Ken Loach Prod: Sally Hibbin Manus: Paul Laverty Foto: Barry Ackroyd Klip: Jonathan Morris Mus: George Fenton