The Dead Zone (1983)

Christopher Walken er hér i David Cronenbergs lille stemningsperle et særsyn, man sent vil glemme. Præstationen hører så absolut til blandt Walkens bedste, i en Stephen King-filmatisering, der ikke må overses.

At vågne efter år i koma
Walken spiller den lykkeligt forelskede lærer Johnny Smith, der havner i et tragisk uheld og sendes fem år i koma. Da han vågner, er kæresten gift og har børn, verden har ændret sig, og Johnny føler sig forståeligt nok sat ud af spillet.

Det helt store mareridt
Det helt store mareridt er en realitet, men det bliver værre endnu: Efterhånden begynder Johnny at få nogle absurde hovedsmerter, og han opdager, at han blot ved at berøre andre mennesker kan se ind i dem – læse deres liv og skæbne. Det er evner, Johnny helst ville have været foruden, men omverdenen ser den som en enestående gave, der kan løse mordgåder og ændre verdenssituationen.

Uhyggeligt indblik
I et forsøg på at undgå smerterne og panikken isolerer Johnny sig langt fra omverdenens bevågenhed, men helt kan han ikke lukke sig inde, og snart får han indblik i præsidentkandidaten Greg Stillsons skumle planer, og dem kan Johnny ikke bare lade flyve.

Rammer en stemning fra bogen
David Cronenberg er langt fra ganske tro mod Kings romanforlæg, men filmen rammer en stemning i bogen, der er unik i Stephen Kings forfatterskab og gør "Den døde zone" til en af hans mere særprægede romaner.

Sart og afventende stil
At filmen så effektivt rammer stemningen skyldes først og fremmest Walkens enestående kraftpræstation i hovedrollen, men også teknisk anvendes der fra starten en sart og afventende stil i kameraføring og klipning, der sætter publikum i en intens sfære af spænding og uhygge. Michael Kamens musik er meget flot og inspireret og hører unægtelig til blandt den bedste filmmusik, han har skabt.