Super Size Me (2004)
En ihærdig amerikaner sætter sig for at leve af McDonald's-mad i en hel måned - koste hvad det vil - og se, hvad der sker med hans krop og psyke.
SUPERKVALMENDE INDSIGT
Film med burgeren som omdrejningspunkt:
De fleste folk med respekt for deres egen krop spiser ikke fastfood ret tit. For de ved jo godt, hvad der sker med hele systemet, hvis al den fede og usunde mad bare glider ned i en lind strøm.
Skræmmende
Dokumentarfilmen "Super Size Me" skildrer på skræmmende og kvalmende vis, hvad der egentlig sker, hvis man udelukkende spiser McDonald's mad i en hel måned. Det er Morgan Spurlock, der er kommet på denne absurde idé, og resultatet af hans undersøgelse er mere end skræmmende.
Popsmart stil
Tempoet er højt og stilen popsmart igennem den spillefilmslange dokumentar, men forsøget i sig selv og Spurlocks ironiske distance til hele affæren gør alligevel filmen ganske interessant.
Man korser sig
Gang på gang korser man sig over den amerikanske livsstil og fastfood-giganternes reklamemagt og faste tag i mange mennesker. Det er virkelig skræmmende, og efter at have set filmen vil det for mange ganske givet være helt slut med McDonald's og alle de andre fastfoodgiganter - hvis ikke det var det i forvejen!
Anmeldt i 2005 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2004, USA, Dokumentar, 100 min.
Dansk titel: Super Size Me- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste dokumentarfilm
- SUNDANCE - Directing Awatd
- SUNDANCE-N - Grand Jury Prize