Napola - Elite für den Führer (2004)

Tyskerne skal have ros for, at de langt om længe har taget hul på den betændte byld at skildre deres egen sorte fortid under naziregimet.
 

En streng uddannelse

Vi så det med stor effekt, da selveste Hitler fik sin egen film i kraft af Der Untergang. Filmen "Napola" skildrer forholdene på en eliteskole for Hitler-Jugend: Hér får tyske drenge en streng uddannelse, der skal gøre dem til landets bedste soldater i Hitlers ideal.

Psykisk terror
Unge Max Riemelt spiller den forståeligt naive Friedrich Weimer, der ser alle tiders fremtid for sig, hvis han kommer ind på skolen. Så han trodser sin fars trusler og tager af sted til skolen på eget initiativ, men også fordi højtstående officerer har opdaget hans boksetalent.
 

Ubehagelige forhold

På skolen erfarer Friedrich imidlertid snart, at forholdene er endog særdeles ubehagelige: Psykisk terror og ydmygelser fyger gennem luften, og efterhånden bliver det næsten ikke til at bære.

Bag Hitlers propaganda
"Napola" skildrer altså rædslen og det sande ansigt bag Hitlers idylliske propaganda. Men rædslen når ikke ud blandt publikum, for i skildringen af netop rædslen har man valgt en blankpoleret og svulstig fortællestil, der mest af alt gør filmen til en Hollywoodfilm på tysk.
 

Stort potentiale

Det er ganske ærgerligt, når man klart fornemmer historiens store potentiale, der kunne have resulteret i en hårrejsende oprigtig film, hvis man havde turdet skabe noget bare lidt ud over det sædvanlige. I stedet sidder man model til en veltrimmet, storladen og dyrt udseende produktion, som oftest er akkompagneret af malplaceret episk filmmusik.

Skuespil på det jævne
Skuespillet er lige omtrent på det jævne. Her er ingen højdepunkter, og rollerne er kedeligt stereotype i genreklichéer, der virkelig irriterer. I hovedrollen imponerer Max Riemelt udelukkende i kraft af sin fantastiske kropsbygning, resten er ikke synderlig godt.
 

Teatralske dramaer

Teatralske dramaer udspiller sig sideløbende i uvedkommende fortalte bihistorier. Uvedkommende mest fordi det hele bliver så forudsigeligt og dermed keder mere end overrasker.