Havana (1990)

Et forudsigeligt melodrama, der ikke formår at retfærdiggøre sig selv. Hverken Robert Redford, flot scenografi eller samba-filmmusik af Dave Grusin kan ændre ved, at filmen forbliver støbt i en række klichéer, der er ganske kedsommelige.
 

Sprælsk tilværelse

Robert Redford spiller spillefuglen Jack Weil, der i halvtredserne fører en sprælsk tilværelse med spil, drinks og damer. Pengene kradser han nemt ind ved spillebordet, men hans spillebegær bliver afløst af det kødelige begær, da han træffer den yndige svenske Bobby Duran (Lena Olin). Trods navnet er der tale om en kvinde, og det passer Jack fint, han kan nemlig godt li' pi'r.
 

Underligt hemmelighedsfuld

Men der er noget ved Bobby, der er så underligt hemmelighedsfuldt, og Jack finder snart ud af, at hun er gift med en indflydelsesrig Cuba-mafiabagmand (Raul Julia) - men derfor kan de to måske alligevel godt have noget kørende..

Sydney Pollacks Casablanca
På mange måder vækker "Havana" mindelser om klassikeren Casablanca (1942) - ikke at den når samme kvaliteter, men historierne er ret ens.
 

Komplet forudsigelig

"Havana" udvikler sig efter et komplet forudsigeligt skema, og forviklingerne i melodramaet bliver mere og mere dramatiske. Det er næsten ikke til at bære at se på, eftersom begivenhederne er belagt med et tykt lag klistret kliché.