My Beautiful Laundrette (1985)

Kikset og kitschet i al sin enkelthed, "My Beautiful Laundrette" hører til blandt Storbritanniens tidlige lettere famlende forsøg på at portrættere hverdagen i en kedelig forstad på film.
 

Både drama & komedie

Filmen er både et drama og en komedie, og så alligevel ingen af delene. Når den vil være sjov, er den ufrivilligt alvorlig, når den vil være alvorlig, bliver den ufrivilligt komisk.

Heftige sammenfletninger
Hanif Kureishis kække manuskript forsøger at sammenflette alvorlige integrations- og kriminalitetsspørgsmål med kække kærlighedsaffærer og et lidt "farligt" homoseksuelt tema. Det er dog tydeligt, at folkene bag filmen selv bærer på en række fordomme, som den har svært ved at ryste af sig, og det påvirker i høj grad troværdigheden.

Famlende
Man har virkelig problemer med denne film. Der er hverken grund til at græde eller grine: kun grine af filmens - set med nutidens briller - ubegribeligt famlende, usikre og komiske tilgang til integrations- og seksualitetstemaet.
 

Dårligt fungerende historie

Under alle omstændigheder fungerer historien dårligt: Den unge pakistaner overtager sin kriminelle onkels vaskeri og omdanner den til områdets smarteste in-sted. Han møder gadedrengen Johnny (en ung Daniel Day-Lewis), der viser sig at være homoseksuel, og de to indleder et forhold, der aldrig bliver tilnærmelsesvist troværdigt.