Adams æbler (2005)

Et af Anders Thomas Jensens klart bedste skud i bøssen er denne veloplagte og relativt finurlige lille komedie, der sætter tingene på spidsen og spidder dem godt og grundigt.

Vellykket absurd komedie

"Adams æbler" tager prisen som nyere dansk mainstream-films mest vellykkede absurde komedie. Båret på hænder og fødder af dygtige skuespillere, i særdeleshed den omskiftelige og velintegrerede Ulrich Thomsen, baserer Jensen sine scener primært på iørefaldende, rappe, smarte og grænseoverskridende replikker.
 

I pleje hos landpræsten

Eksfangen (og nynazisten) Adam (Ulrich Thomsen) kommer i pleje hos landpræsten Ivan (Mads Mikkelsen), der - båret af selveste Gud - har et stort hjerte og en enestående evne til at se alting i et positivt lys. Hos præsten bor også den utilpassede "perker" Khalid (Ali Kazim) og drukkenbolten Gunnar (Nicolas Bro). Adam har slet ikke tænkt sig at indordne sig under Ivans hellige dagsorden, han er omvendt fast besluttet på at knække præsten, men det skal vise sig at blive en større udfordring.

Elegant stemningsfolie
Finurligheden i Jensens komedie ligger i den kunstnerisk elegante stemningsfolie, som han har pakket vitser og grimasser ind i. Begivenhederne bliver med vilje smurt ind i absurde usandsynligheder og forstærkes af de svulstige strygere fra Jeppe Kaas' glanspolerede filmmusik og filmfotograf Sebastian Blenkovs dramatiske totalbilleder i lyn og torden.
 

I Jensens univers

Således fungerer det absurde godt i filmen, og skuespillerne trives i det store og hele pragtfuldt i Jensens univers. Stereotyperne lever bare stadigvæk i bedste velgående, og Mads Mikkelsen har ikke rykket sig en millimeter fra en vanlig komisk gennemsnitsrolle. Paprika Steen brillerer ved ikke rigtig at kunne finde ud af spille dårligt (hvad hun bør), Ali Kazim er direkte utilpas ved sin rolle som "perker" og leverer en mere tvivlsom indsats.

Inflation i de rappe replikker
Rappe replikker (især fra Ole Thestrups læge Kolberg) alene gør ikke en stor film, og det synes stadig ikke at være gået op for Jensen, der fortsætter i samme spor og i det store og hele copy/paster elementer fra tidligere danske dundersucceser og tilsætter dem en smule mere salt og peber.
 

Et skridt i den rigtige retning

Dog skal man hæfte sig ved, at "Adams æbler " er et skridt i den rigtige retning og måske viser prøver på, at Jensen agter at bevæge sig ud i mindre vindstille farvande?