Kinsey (2004)

Vi skylder den gode dr. Alfred Kinsey en del. Uden ham havde vi sandsynligvis ikke vidst, hvor mange gange gennemsnitsamerikaneren onanerede eller tænkte på det frække, hvordan de opnåede orgasme, med hvor mange ad gangen og så videre..
 

Et kontroversielt fænomen

Kinsey blev i 1940'ernes USA et ekstremt kontroversielt fænomen, i det han indædt satte sig for at undersøge og afdække tusindvis af amerikaneres sexliv og dermed blev den første nogensinde til i fuld offentlighed at bryde verdens måske største tabu.

Besættelse af seksualitetens facetter
Bill Condons film søger at skildre manden Kinsey og hans fuldstændig maniske besættelse af seksualitetens facetter, både i praksis men så absolut også gennem de mange interviews og spørgeskemaundersøgelser, han gennemførte med et hav af amerikanere.
 

Tabubrud à la USA

Det er interessant at betragte - som tilbagelænet europæer - hvordan amerikanerne selv forsøger at filmatisere dette tabubrydende fænomen Kinsey. Det bliver en vidunderligt pinlig affære, når de mange kejtede og dybt aftændende skæve data kommer på bordet i form af brudstykker af interviews.
 

Grænser overskrides

Man har virkelig overskredet nogle grænser, når man viser store plancher af kønsorganer, bruger grimme ord som "pik" og "kneppe" og ser gamle rynkede damer udtale sig om masturbation med skæve smil på læberne.

Lidt for pinligt
Lidt for pinligt bliver det, når filmen søger den lille sensation i kraft af ekstra-intime møder med multiseksuelle fænomener, hvor en ældre herre bl.a. lystigt demonstrerer, hvordan han "fra scratch" kan få udløsning på under 15 sekunder. Vi ser naturligvis kun den stakkels mands ansigt - hvor ser han dog forpint ud.
 

Ikke moralsk bankekød

I det store og hele er filmen ikke moralsk bankekød men mere en ligefrem beskrivelse af fænomenet Kinsey. Han havde naturligvis modstandere, men filmen fokuserer afgjort mere på de resultater, som Kinsey opnåede, og moralen er tydeligvis, at manden gjorde et godt stykke arbejde og hjalp tusindvis af frustrerede amerikanere til at forstå, at seksualitet var et almindeligt anerkendt fænomen.
 

Tæmmet onanist

Sin egen far (John Lithgow) blev Kinsey dog aldrig rigtig fortrolig med, selvom den kyniske gamle i et interview med sønnen bekender sin fortid som tæmmet onanist, så det er nok derfor, han er blevet så højhellig og aseksuel på sine gamle dage! Liam Neeson er god som ildsjælen Kinsey, hvorimod de fleste af de øvrige spillere ikke slår igennem i de tyndt skrevne og ekstremt amerikanske roller.