Jorden under mine fødder (2006)

Den unge danske dokumentarist Michael Noer kommer fra en almindelig borgerlig opvækst i Esbjerg med 'erfaring' inden for familiære kriser som eksempelvis skilsmisse, så han udtaler at kende til svigt og sorg og er ikke bange for at tale om det.
 

Drenge i pleje

Det forsøger han så at gøre i sin 75 minutter lange dokumentar om drengene Dan og David, der bor på opholdsstedet Slettebjerggård i Hundested i pleje hos det ældre ægtepar Merete og Finn. Dan og David er begge havnet i pleje på grund af omsorgssvigt, og det er ægteparrets mission at skabe en nogenlunde tålelig tilværelse for drengene.
 

Født på livets solside

Merete udtaler direkte, at de der er født på livets solside har pligt til at tage sig af dem, der ikke har det let. Derfor havner Merete og hendes mand i lidt af et skisma, når talen falder på deres voksne søn Jesper, der er stærkt handicappet og er anbragt på en institution langt fra hjemmet.

Lyrisk-observerende karakter
Michael Noers dokumentar er ikke af typen med et klart narrativt drive. Filmen er af mere lyrisk-observerende karakter. Personerne får i vid udstrækning lov at tegne sig selv: kun i ganske nødvendige situationer forklarer de medvirkende sig direkte til Noer.
 

Tæt på personerne

Noer udtaler, at han altid falder for mærkelige sammenkrøllede karakterer, og at det er meget vigtigt, at han er meget tæt på dem, han laver film om. Noer har brugt tre år i alt på at filme drengene blandt andet med økonomisk støtte fra grevinde af Frederiksborg Alexandras Fond. Grundigheden er til at få øje på, idet tegningerne af personerne er kompromisløst vedholdende. Ingen lille begivenhed i drengenes liv synes uværdig til Noers kamera.
 

Intens stemning

Der er i perioder en forførende og meget intens stemning over Noers fortælling. Filmen er i kraft af sin fragmenterede og ofte uforklarede fortællestil en visuel og fortællermæssig udfordring, der har klare kunstneriske kvaliteter.

Svært at blive grebet
Til gengæld er det meget svært at få øje på den intime og fortrolige nærkontakt Noer og drengene imellem. Historierne der bliver fortalt fra drengenes liv underbygges og forklares kun i meget ringe grad, og derfor har man svært ved at blive grebet af hverken dyb sympati eller modvilje.
 

Unik ægthed

Hvor filmen fungerer bedst og mest knugende intenst er i ægteparrets møder med deres egen søn Jesper. Disse scener rummer noget af den helt unikke ægthed, som man har svært ved helt at finde i filmens røde tråd - der ellers er et af Noers visuelle virkemidler: en rød tråd farer gennem landskabet og viser os vejen gennem filmen, en grafisk finesse, der dog slet ikke hører hjemme i denne type fremstilling.
 

Plat voice over

Indledende og afsluttende voice over af Noer selv bliver en kende for plat .."vi ønsker alle kærlighed, og vi forsøger alle at finde jorden under vores fødder". Når man har valgt en ellers så bevidst udramatisk fortællestil, synes vise og teatralske ord som disse malplaceret.