Hitler - The Rise of Evil (2003)
Hvordan kunne det gå så galt, at en mand som Adolf Hitler kunne komme helt til tops i Tyskland?
TRE EFFEKTIVE HISTORIETIMER
Denne tre timer lange tv-produktion formår, hvad mange historielærere i folkeskoler og gymnasier måske har haft svært ved: at skabe en forståelse af Adolf Hitlers vej til magten i Tyskland. Således bliver produktionen en uhyre effektiv lektion, der kan anbefales trods sine åbenlyse mangler.
Altoverskyggende hovedrolle
Britiske Robert Carlyle spiller den altoverskyggende hovedrolle som selveste Adolf Hitler. Det går meget godt med udseendet, han ligner Hitler til forveksling og spiller rollen meget overbevisende, men hov: Han taler engelsk.
Hitler taler engelsk
De taler alle sammen engelsk, og det styrker selvsagt ikke troværdigheden. Sagt på en anden måde ville filmen have været en satans effektiv og langt mere hudafskrabende sag, hvis Hitler og hans venner og fjender ikke havde været Jena Malone, Matthew Modine, Liev Schreiber og Peter Stormare men i stedet tyske skuespillere med tysktalende tunger.
Overbevisende scenografi
Når dét så er sagt, lykkes det den canadiske instruktør Christian Duguay at genskabe Europa fra Hitlers barndom og op til begyndelsen på 2. verdenskrig i meget overbevisende scenografi og kostumedesign. Man mærker, at produktionen er styrket af gode investorer, så kulissen får den rette og helt nødvendige historiske kvalitet.
Visuelt bombardement
De tre timer bliver et sandt overvældende visuelt bombardement, hvor der bruges tilpas lang tid på at skildre de forskellige faser i Hitlers indædte vej til magten, selvom man kunne have ønsket sig en knap så kortfattet indføring i barndomsperioden.
Fanatisk vanvid
Hitlers deltagelse som korporal i skyttegravskrigen giver de første alvorlige tegn på hans fanatiske vanvid, og det bliver som bekendt kun værre og værre, efterhånden som han lugter blod og finder de effektive smuthuller til magten i Tyskland.
Godt overblik
Filmen giver et overblik og et indblik i stærke og klassiske virkemidler, hvor alle tekniske indspil flyder over af drama: svulstig fotografering i stadig bevægelse, kraftfuld musik af Normand Corbeil - det er ikke på dén måde en helt lødig historietime, men den virker, og det mareridtet Adolf Hitler er visualiseret.
Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2003, Canada, USA, Biografi, Historie, Krig, Børn på film, Udl. tv-serie, 180 min.
Dansk titel: Hitler (tv)- Robert Carlyle (Adolf Hitler)
- Stockard Channing (Klara Hitler)
- Jena Malone (Geli Raubal)
- Julianna Margulies (Helene Hanfstaengl)
- Matthew Modine (Fritz Gerlich)
- Liev Schreiber (Ernst Hanfstaengl)
- Peter Stormare (Ernst Röhm)
- Friedrich von Thun (General Erich Ludendorff)
- Peter O'Toole (President Paul von Hindenburg)
- Zoe Telford (Eva Braun)
- Terence Harvey (Gustav von Kahr)
- Justin Salinger (Dr. Joseph Goebbels)
- Chris Larkin (Hermann Göring)
- James Babson (Rudolf Hess)
- Harvey Friedman (Friedrich Hollaender)
- Robert Glenister (Anton Drexler)
- David Calder (Dosch)
- Marek Vasut (Max Amann)
- Thomas Brodie-Sangster (Adolf Hitler (10 Years))
- Simon Chandler (School Teacher)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation