Ib Schønberg (2000)

Ole Roos præsenterer hér en Ib Schønberg-kavalkade, der på 90 minutter giver os en række af den danske karakterskuespillers (1902-55) største øjeblikke på film.
 

En hyldest-kavalkade

Kavalkaden er en hyldest og et vidnesbyrd, hvor den ene markante rolle væves ind i den anden, og lange scener fra en række film afløser hinanden uden nogen form for indpakning og akkompagnement.

Gyldne øjeblikke
Således er Ole Roos’ film en dokumentar, der i sig selv ikke er egentligt dokumentarisk, andet end at den gengiver nogle af alle de gyldne øjeblikke, så vi kan mindes Schønbergs storhedstid. Man skal således ikke vente at blive klogere af filmen, for der opnås reelt ikke nogen viden om manden bag skuespilleren.
 

Én lang sammenkædning

Selvom disse klip alle er glimrende beviser på, at Schønberg var en af landets største karakterskuespillere, er det svært at blive grebet af en dokumentar, der udelukkende er én lang sammenkædning af brudstykker, bundet sammen udelukkende af Schønbergs talent og uden oplysninger om manden i øvrigt.

Spredt guldgods
Det bliver også en smagssag, hvilke af Schønbergs roller, der ønskes fremhævet og præsenteret for publikum og eftertiden. Ikke alle af Ole Roos’ valg er helt gennemskuelige, og der er en hel række gyldne øjeblikke, der ikke har fundet vej til de 90 minutters kavalkade.
 

En form for fortælling

Enkelte steder afløser ens klingende replikker i forskellige film hinanden, således at der opstår en form for fortælling i det spredte guldgods, men ellers forekommer udvælgelsen og rækkefølgen tilfældig. Vi mindes og beundrer Ib Schønberg, hver gang, vi ser en af hans gode film, og vil man have et sammenkog af mange af de gyldne stunder, er Ole Roos’ film oplagt.
 

Historiske udpluk

Filmklippene udgør naturligvis stadig imponerende historiske udpluk af Danmark, men det er svært at blive grebet af en stemnings- og perlerække, der ikke har hverken fortælling eller forløsning.