Perfume: The Story of a Murderer (2006)

Dyr, velspillet og detaljerig film fra tyske Tom Tykwer, der i sin filmatisering af Patrick Süskinds bestseller om parfumøren, der går egne psykotiske veje, sætter nye standarder for graden af forførende detaljerigdom på film.

Sanseligt
Fra første mystificerende scene rives man med af den synæstetisk sanselige iscenesættelse, der er på et både dramatisk og kunstnerisk meget højt niveau.
 

Essensen af smerten

Tom Tykwer evner at bringe al smerten, ubehaget, essensen af muldjord og grøde, fattigdom og elendighed ud blandt publikum i scenerne, hvor filmens hovedperson kommer til verden - samtidig med at historiens dramatiske grundsten lægges af John Hurts eventyrlige voice over, der tydeligt indikerer, at dette er en fabel, og drengen, den centrerer sig om,  noget ganske særligt.
 

Hæsblæsende anslag

I et hæsblæsende og særdeles opslugende anslag kommer vi helt tæt på drengens unikke lugtesans - denne filmiske genistreg er en synæstetisk oplevelse, der benytter alle mediets tilgængelige sanseaktiverende virkemidler - netop naturligt undtaget lugtesansen - til at forme dufte: filmens sjæl.

Fryd for næsen
Det kraftige sansebombardement er både stærkt og bevægende; det unikke ved Tykwers film er netop, at det varer ved filmen igennem - i overført betydning en fryd for næsen - gennem øjnene og ørerne og gåsehuden.
 

Fascination af dufte

Da hovedpersonen Jean-Baptiste Grenouille (Ben Whishaw) er blevet voksen, er hans fascination af verdens dufte så enorm, at han for enhver pris må lære sig kunsten at indsamle og bevare alle dufte. En enestående chance får han hos den trætte parfumør Giuseppe Baldini (Dustin Hoffman), hvis forretning grundet manglende duftfornyelse har kørt trægt i mange år.

Duft-talent
Grenouille kan med sit store talent for duftens psykologi hurtigt sammensætte dufte, der forfører både Baldini og hans kunder, men de fysiske betingelser og hemmeligheden bag kunsten at sammensætte dufte, har han endnu til gode at lære.
 

Ikke noget almindeligt følelsesapparat

Grenouille er ikke udstyret med et almindeligt menneskeligt følelsesapparat. Hans fascination af unge kvinder er begrænset til deres olfaktoriske skønhed, og hans beslutsomhed for at sammensætte den skønneste duft i verden tager mere og mere psykotisk form. Flere og flere unge kvinder findes myrdet, alle er de en del af Grenouilles indsamling, og intet kan stoppe ham i hans vanvittige gerning.

Anmassende uhygge
Tykwers succes ud i sansernes fryd med denne film er ikke blot skønsang - historien er grum og på ingen måder hyggelig. Detaljerigdommen gør uhyggen mere anmassende, men der er tale om en uhygge på et kunstnerisk meget højt plan.
 

Stemningsmættet kulisse

Den historiske kulisse, hvor Paris i 1700-tallet genskabes stemningsmættet og fantasifuldt, inklusive overbevisende kostumer, skaber en dramatisk fundamental troværdighed til de hovedløse gerninger.

Virkningsfuld musik
Svulstig, klassisk underbyggende filmmusik komponeret af bl.a. Tykwer selv og fremført af Berliner Philharmoniker giver historien ekstra medvind, igen et beundringsværdigt velfungerende bevidst virkemiddel, der selv i filmens noget hyperventilerende slutning fremstår flot. Overbevisende spil af Ben Whishaw i hovedrollen og finurlige biroller til både Alan Rickman og Dustin Hoffman.