The Prestige (2006)

Instruktør Christopher Nolan har haft stor succes med at skabe mainstream mod strømmen - i film der med rette har overrasket, imponeret og chokeret, og "The Prestige" er ingen undtagelse.
 

Overbevisende atmosfære

Først og fremmest skaber Nolan et overbevisende atmosfæremættet univers omkring sin både fantastiske og mystiske historie, der udspiller sig i London i slutningen af 1800-tallet.

Nøjsomhed i detaljen
Billedet af tiden, hvor den nye og populære elektricitet for alvor slår gnister, er skabt i en kulisse, der aldrig lefler for det glamourøse og som i stedet bygger på nøjsomhed i detaljen.
 

En tragisk ulykke

Vi følger de to tryllekunstnere Robert Angier (Hugh Jackman) og Alfred Borden (Christian Bale), der begge er hjælpere hos den legendarisk Cutter (Michael Caine). Under en forestilling omkommer Angiers kone ved en tragisk ulykke, og Angier beskylder Borden for hendes død.
 

Gammelt had ikke glemt

De skilles og bliver begge berømte tryllekunstnere med hver deres show. Men det gamle had er ikke glemt, og de begynder at sabotere hinandens show, samtidig med at alt bliver sat ind for at afsløre hemmeligheder og løgne bag de største tryllekunster.

Gådefuldt fascinerende
Filmen vikler sig efterhånden ind i en kompleksitet, der er mere klodset end klædelig, og hvor sensationsdyrkelsen snarere end det fortryllende tager over. Denne tendens tager overhånd i filmens tiltagende klimaktiske sidste halvdel.
 

Gådefuldhed & fascination

Gådefuldheden og fascinationen lever langt bedre i de mange stunder, hvor filmen er rendyrket historisk intrige og ikke forfalder til det håndgribeligt overnaturlige men kun det tilsyneladende overnaturlige.

Kunstnerisk elegance
Christopher Nolans iscenesættelse bærer præg af en høj grad af kunstnerisk elegance, og man føler sig virkelig hensat til London i slutningen af 1800-tallet, når de to hovedrolleindehavere slår gnister og tryller sig selv og hinanden ind og ud af dramatiske sammenhænge.
 

Dyster & dæmpet stil

Som det er kendetegnet ved flere af Nolans øvrige film, er stilen dyster og dæmpet, afventende og hemmelighedsfuld, og det er klædeligt ikke alene for det historiske aspekt men så sandelig også for det tryllebindende, der må siges at være filmens nøgleord.
 

Et unikt udtryk

Det er skæmmende for filmens samlede og meget unikke udtryk, at Thom Yorkes skønsang pludselig bryder med illusionen i begyndelsen af end credits. David Bowie bidrager med helt særlig udstråling i birollen som den mystiske Nikola Tesla.