Pige med mobil (2005)

    En pige på vej mod teenageårene bruger sin mobiltelefon til at drøfte livets små og store spørgsmål i en hverdag som skilsmissebarn.


    HJERTELIG KORTDOKUMENTAR

    I Anja Kvistgaards hjertevarme dokumentariske afgangsfilm fra Filmskolen følger vi en pige (Emilie Eder Svane) på vej mod teenageårene. Hun er skilsmissebarn, lidt for ung til at være interesseret i drenge, men nysgerrig og fuld af energi.

    Fluen på væggen
    Kvistgaards film vinder først og fremmest på sin ægthed. Kameraet følger pigen med en nærværende tilstedeværelse, der troværdigt agerer fluen på væggen, så spil og reaktioner falder naturligt og tilsyneladende uden instruktion.
     

    Ingen glamour

    Det er således et virkelighedsbillede, og det er filmens styrke, at den aldrig forfalder til glamour eller fortælleteknisk indpakning - denne fælde falder alt for mange dokumentarfilm i, hvor man kan diskutere hvori det dokumentariske ligger, når alle fiktive kneb tages i anvendelse.

    Hverdagslig historie
    På en halv time fortælles en rørende enkel og fuldstændig hverdagslig historie, en betagende og sjælden bedrift, der bør fremhæves fra underskoven af dansk dokumentarisme.



    Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2005, Danmark/KortDok, Dokumentar, Børn på film, Coming of Age, 31 min.

    Dansk titel: Pige med mobil
    Instr: Anja Kvistgaard Foto: Lasse Frank Johannessen Klip: Morten Egholm Mus: Nicklas Schmidt
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation