The Mother (2003)

Denne sælsomt nøgne og sarte færd ind i tabubelagte afkroge af menneskesindet er en stor bedrift og fortjener megen ros for sin ægthed og dybde.

Delikate emner
Filmen berører meget delikate emner. Hvad der gør filmoplevelsen unik og yderst særpræget er instruktøren Roger Michells stringent diminutive filmsprog, der fremhæver detaljen og stemningen i en puls, der banker direkte fra hjerte til hjerte.
 

Meget tilbage at opleve

Da May mister sin noget ældre mand, nægter hun at sidde tilbage i lejligheden og forsumpe i sorg og selvmedlidenhed. Selvom hun er godt oppe i pensionsalderen, mener hun stadig, at der er meget tilbage at opleve i verden. Hun får under ydmyge protester et værelse hos sin travle søn og hans familie i London, og i sin nye tilværelse blandt familien erfarer May for alvor, at hun ikke er særlig afholdt.
 

Erotisk fascination

May bliver fascineret af den noget yngre håndværker, Darren, der går og bygger en udestue og har et erotisk forhold til Mays datter. Det overraskende er måske, at Darren også bliver fascineret af May, og dette skaber ramaskrig i mere end en betydning.

Effektmæssigt lydløs
Der går nøjagtig 20 minutter, inden første scene med sparsom, instrumental filmmusik. Et svagt klaver spiller et sart tema. Dette vender siden tilbage nogle få gange. Filmen er ellers effektmæssigt lydløs. Effekterne opstår i fraværet af effekter og i instruktørens begavede klippestil, der former et meget delikat reallydbillede.

Knivskarpt og vedkommende
Instruktørens største bedrift er netop denne ægthed, der kommer til at fremstå knivskarpt og vedkommende i sin uindpakkede volumen.
 

Usminket affære

Det er en usminket affære, og skuespillerne trives i den hjerteligt nærværende historie. En lille delikat britisk film, der fortjener opmærksomhed. Beundrere af Daniel Nye Bond Craig vil finde det fornøjeligt at se ham i en helt anden rolle over for stærkt og naturligt spillende Anne Reid som May.