Auch Zwerge haben klein angefangen (1970)

Hvis man tror, at man har set det hele - ved netop at se nogle af Werner Herzogs usandsynlige og grænseoverskridende film - så kan man godt tro om igen.

En art avantgarde

Med al respekt for Herzog og hans udsagn om, at filmen er en allegori over den socialistiske verdensrevolutions umulighed, er der her grundlæggende tale om en art avantgarde, der handlings- og formålsløst beskriver en gruppe dværges sarkastiske og barnligt naive reaktion på friheden efter at have været indespærret på en dværge-institution i et fjernt beliggende dværgeland.

Langt fra kunst
Men Herzogs film er i sin avantgardistiske stil langt fra kunst. Det er et kvalmt og ligegyldigt konstrueret og villet univers, hvis eneste fascination udstråler af de små mennesker, der har været så uheldige at få hovedrollerne.
 

Ønsket konformitetsbrud

Følelsen af afsky opstår ikke, fordi Herzog latterliggør og nedgør dværgene - det har han vel haft en hensigt med (?) - men fordi filmen i dén grad er indbegrebet af et ønsket konformitetsbrud, der står tilbage udelukkende med sin emsige og insisterende stil og slet ikke rummer hverken ironi eller gennemslagskraft.

Hysterisk og brutal
Hysterisk og narrativt brutalt amputeret buser Herzogs film frem uden ønsket om hverken spændingsophobning eller spændingsudladning. Filmen vil ikke fortælle nogen historie, men er udelukkende en anarkistisk kommentar, der af et særligt segment af filmelskere vil blive dyrket som enten kult eller kunst, under hvilke begreber den absolut ikke hører.

Villet fiktion

Dværgene er absurde i enhver henseende i Herzogs villede fiktion, og deres fremtræden forsøges endnu mere latterliggjort gennem konstruktioner af ‘komiske’ situationer, som dværge kan tænkes at komme i: Fx er det svært at komme op i en seng; man kunne stable nogle aviser og tage tilløb - men dén går heller ikke..

Uudholdelig støj
Støjniveauet grænser konstant til det uudholdelige, ikke mindst fordi Herzog insisterer på det avantgardistisk surrealistiske i dværgenes udbryderinstinktive reaktionsmønstre: Hysterisk latterkrampe, motorcykler og biler i ræs i indkørslen, skrigende dværgehalse på kryds og tværs af horisontale og vertikale udfordringer i normal menneskehøjde.

Komisk katastrofe
Det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at videregive filmoplevelsen med bare et gran af optimisme, idet filmen som nævnt er så gennemsyret af subjektiv konstruktion og narrativ dekonstruktion, at den i bedste fald kan betragtes som en enkelt mands komiske katastrofe. Det er i forlængelse af dette ikke svært at forstå, at filmen ved premieren blev mødt med afsky og i en periode var forbudt på grund af sin problematiske fremstilling af dværge. I sandhed en grim film.