Mammoth (2009)

Svenske Lukas Moodysson opnåede fortjent succes med sine tidlige film, der alle havde et godt greb om noget håndgribeligt i en hjertelig og jordnær tone, bl.a. som oplevet i Fucking Åmål (1998).
 

Stort anlagt

I denne stort anlagte koproduktion får Moodysson muligheden for et internationalt gennembrud, men gennembruddet lader vi lige stå i periferien et øjeblik, for "Mammoth" er ikke nogen særligt vellykket film.

Følelses-konstruktion
"Mammoth" er dybest set en konstruktion af følelser og ideologier på kryds og tværs af kontinenter i en art multiplot. Hvordan er verden indrettet? Der er gode mennesker, og der er onde. Der er folk, der kæmper for at gøre verden til et bedre sted at leve, og der er dem, der kun ønsker deres eget bedste.
 

Fattige og rige

Der er fattige, og der er rige – og netop i forlængelse af dette findes en af filmens centrale fortællinger: En rig computermand forlader sin kone og datter for at tage på forretningsrejse i Thailand.
 

Børnenes gode liv

Mandens kone er travl kirurg i New York, derfor har parret en babysitter fra Filippinerne. Hun savner sine børn derhjemme, men føler sig nødsaget til at arbejde i USA for at få råd til at give børnene et godt liv.

Intensiverede spiraler
Vi følger nu i stadigt intensiverede spiraler henholdsvis computermanden i Thailand, mor, datter og babysitter i New York og babysitterens hårdt prøvede børn i Filippinernes slum.
 

Udvidet thaimassage

I Thailand fristes manden af udvidet thaimassage, i New York er konen tæt på et sammenbrud over en mislykket operation, i slummen bliver et af drengebørnene muligvis offer for en pædofil mand, og babysitteren må rejse hjem over hals og hoved.

Store dramaer

Alt sammen store dramaer i Moodyssons mammut-manuskriptpen (filmens titel refererer til en dyr og eksklusiv pen med mammut-elfenbens-indlæg). Det er således en film gennemsyret og hæmmet af etik og moral, bedrevidende perspektiver og blødende, åbne sår til forhåbentlig heling i filmens slutning.
 

Dametaskefilosofi

Der er ganske enkelt for meget dametaskefilosofi, hvor taskens kliklyd ikke engang kan høres for bare strygere. Man sidder lidt og funderer over, at der næsten ikke er dén dårlige kliché, dén patos eller dén mekaniserede strukturering, som Moodyssons "Mammoth" ikke indeholder.

Unuanceret univers
Det er unuanceret og udvikler sig uheldigt til en anorgastisk selviskhed udi "vi må også tænke på hinanden"-stemning. Brugen af musik veksler mellem det ubetaleligt ufrivilligt komiske og den rene sanselige voldtægt på minimumstilstedeværelsen af ophobet spænding.
 

Umotiveret vekslende

Musiksiden veksler i tilsyneladende umotiveret tilfældighed mellem popmusik over land og by – musikken skal sommetider foregive at komme fra hovedpersonens mp3-afspiller – og postapokalyptisk minimalisme i stil med den efterhånden gammelmisbrugte klang fra de baltiske "nytænkere" à la Pärt og Vasks.