Flickan (2009)

En sart intens børnefilm, der er et eventyrligt og hjerteligt bud på livet oplevet i børnehøjde langt ude i den svenske skov. Det er Fredrik Edfeldts spillefilmsdebut, og instruktøren formår at forme et univers af små og raffinerede oplevelser, der får tilskueren i en ophøjet følelse af indre ro og med minder vakt fra barndommen.

Enkel og smuk æstetik
I en enkel og smuk æstetik fortælles historien om en 9-årig pige, der bliver slemt skuffet, da hun er for lille til at komme med sine forældre og storebror til Afrika. I stedet må hun blive hjemme i landsbyen med sin unge tante, der dog viser sig at være ualmindeligt utilregnelig. Hun går mere op i at drikke sig fuld og komme i kontakt med mænd, og snart har hun efterladt pigen alene tilbage i huset for selv at komme ud på oplevelser.

Små og store prøvelser

Pigen må nu selv forsøge at passe huset, skolen og den udendørs svømmeundervisning, samtidig med at hun bestandig udsættes for hverdagens små og store prøvelser fra venner og veninder, børn og voksne.

Barndommens specielle øjeblikke
Karin Arrhenius’ manuskript indfanger mange af barndommens specielle øjeblikke, og instruktørens dispositioner levendegør dem alle, så man selv føler sig som en del af begivenhederne.

Stærkt blik for delatjen
Det er det stærke blik for detaljen, der hæver filmoplevelsen op mellem skyerne i det næsten taktile møde med græsser, blomster, træer, hud og øjne, tøj, møbler og biler.

At dvæle ved detaljen
Den tid, instruktøren tager sig til at dvæle ved detaljerne, er et unikt ægte billede, der indfanger fornemmelser, stemninger og følelser, så børn og voksne sammen kan blive rørt og forført. Naturens eget lys på forskellige tidspunkter af sommerdøgnet, et nærbillede af et sprosset vindue, ultranær af pigens ansigt, vinden i de svenske landskab..

Ikke et rosenrødt billede
Det er langt fra et rosenrødt billede, der tegnes. Pigens ensomme tilværelse er ikke ligefrem let, og det bliver til sidst også uoverstigeligt for den lille sjæl. Hendes væsen er en uadskillelig del af hele filmens identitet: det afdæmpede, det afventende med et spekulativt væsen uden de store affektive reaktionsmønstre.

Nærved fuldkommen symbiose
På denne måde spejler pigens og filmens ansigter så at sige hinanden i en nærved fuldkommen symbiose. Instruktøren har valgt at lade mange af de stærke scener stå helt uden musik og påklistret lyddesign. Når musikken endelig toner, glæder man sig over valget af Dan Berridges nedtonede, enkle skalaer i et tema, der følger filmen fra start og opleves som pigens eget musikalske billede.

Dygtig instruktion
Børneskuespillet er ganske enkelt af meget høj kaliber. Blanca Engströms hovedrollepræstation er dybt fascinerende, og hendes drengeven, spillet af Vidar Fors, stråler af ægthed. Igen takket være Fredrik Edfeldts dygtige instruktion. Også blandt de voksne kan man mærke, at denne film sætter sig fast og former betagende personlige udstrålinger.