The Ghost Writer (2010)

Der er hverken grund til at spidse øjnene eller ørerne i selskab med Roman Polanskis high fidelity-thriller, for der er tale om en tandløs historie fortalt ganske uden personlighed.

Sarkastisk humor
Det er en standard-genrefilm tilført en irriterende sarkastisk humor og mast ind i et billigt udseende luksusunivers, hvor dyre biler og smagløs rigmandsstil står som primitive effekter i en konstrueret virkelighed.
 

En ganske særlig forfatter

Det er blevet nævnt, at Ewan McGregor skulle præstere noget af sit bedste skuespil i hovedrollen som ’skyggeforfatteren’, der bliver hyret til at hjælpe Storbritanniens hårdt prøvede og upopulære eks-premierminister med at omformulere erindringsudkast til en bestseller.

Skibsbriks-attraktiv
Ewan McGregor er hverken værre eller bedre, end vi kender ham fra talrige øvrige roller: han spiller, hvad han åbenbart kan spille: blåøjet, britisk charmetrold med et pudsigt, lidt naivt udtryk og attraktiv på en skibsbriks blandt kvinder i alle aldre.

En livstruende affære
I "The Ghost Writer" udsættes McGregors rollefigur dog for langt større udfordringer end skibsbriksens, efterhånden som alvoren i det nationale job udvikler sig til en livstruende affære, hvor magtens mænd og deres håndlangere ser fordele i at få fejet premiereministerens memoirer, og alle der kender til dem, af vejen.

Mærkværdigt stillestående
Filmen er mærkværdigt stillestående i en umotiveret og omstændelig indføring i skyggeforfatterens vej til premierministerens hemmelige feriebolig og de folk, der passer på ham.

Intetsigende filmmusik
Prøv at lægge mærke til de lange transportscener undervejs i filmen, hvor vi bliver trukket rundt ad lange veje, op og ned ad perlegrusindkørsler, om bord på færger.. Uden at der sker ret meget mere, end den intetsigende filmmusik dikterer.

Harcelerende sarkasme
Filmens grundsten er en harcelerende sarkasme, fra første til sidste scene: hvad enten det er en distancerende eller end hånlig sarkasme, er den til stede hele tiden, og det afføder særligt i filmens første time og et kvarter en næsten endeløs serie af platte replikker, blandt hvilke man føler sig hensat til en halvdårlig komedie.
 

En skuffelse

Så skulle man have troet, at skuespillet bød på nærvær og intensitet, men her bliver man også skuffet. Som nævnt allerede er der ikke saft nok i McGregor til en præstation ud over skibsbriksens ramme.

En lille dum hidsigprop
Og eks-Bond’en Pierce Brosnan bliver mere en lille dum hidsigprop i på-det-jævne-spillede intimscener end en troværdig verdensmand og statsleder.

En form for højdepunkt
I filmens sidste lille time kommer der lidt bedre gang i handlingen, efterhånden som også et BMW-product placement intensiveres. Spændingen når vel en form for højdepunkt, før en fesen slutning - igen dybt sarkastisk - ligesom får det hele til at sive ud i en pjattet glemsel. Filmen er optaget i Tyskland og på øen Sylt. Polanski sad under det meste af efterarbejdet varetægtsfængslet i Schweiz grundet en gammel sag fra USA.