Once (2006)

Skamrost af samtlige danske dagbladsanmeldere ved den forsinkede premiere i 2008 er dette romantiske irske musical-drama en form for kollektiv vinder.
 

Banalt kærlighedsdrama

Men det er virkelig overordentligt vanskeligt at se - og ikke mindst høre - hvad der skulle være værd at skamrose i denne lillebitte og pyssenyssede hverdagsfilm: I bund og grund et banalt kærlighedskammerspil tilsat irriterende ringe singer/songwriter-musik.

Musikalsk venskab
En rødmosset fyr i trediverne flår i sin guitar på gader og stræder for at tjene en håndøre. En dag står en mystisk og småforhutlet pige med lillepigeøjne og roser fyrens sang. Det bliver starten på et godt, musikalsk venskab.
 

Tonerne flyder

Pigen kan nemlig slå et par akkorder på et klaver, og det skal vise sig, at de to sammen virkelig kan få tonerne til at flyde: Han går i falset, hun flytter fingrene fra den ene akkord til den anden: hit på hit er skabt.
 

Gerne en tur i trussen..

Egentlig vil han gerne i trussen på hende, men sådan kommer det ikke til at gå. Dette er et venskab, hvor musikken er kernen, og inden længe viser det sig, at de er ved at skabe noget stort.

Kollektiv 'psykose'
Det er påfaldende skræmmende, at filmens musik har fået så meget ros, og en af sangene endda vundet en Oscar. Hvorfra kommer denne kollektive 'psykose', at man skal mene, at musikken og sangene er af kvalitet?

Ligegyldige melodier
Næppe mange vil kunne huske en eneste tone fra filmens musikalske univers: sangene er tyndt skrevne med ligegyldige melodier, uden stemning og grundkvalitet: det som anmeldere og publikum generelt falder på halen over, er nok mere sandsynligt den kontekst, sangene er sat i: det romantiske hverdagseventyr, hvor mand og kvinde fletter strenge på kryds og tværs af instrumenter.

Moderne musical
I denne form for moderne musical får vi sangene i fuld længde (!), når fx vores pige går rundt i Dublin i sin kimono og hører discman. Uafhængig, billigt finansieret, ja - prisværdigt, måske, men absolut ikke en kvalitet i sig selv. Skuespillet er 'fair' og i retning af det ægte.