The Oxford Murders (2008)

Svulstigt og selvpromoverende fortalt thriller, der hurtigt gør det klart, at formen vægtes højere end indholdet, og filmoplevelsen bliver herefter.

Et højspændingsfelt

Det er den spanske instruktør Alex de la Iglesia, der står for iscenesættelsen af dette spansk/britisk/amerikanske højspændingsfelt, og det går som ventet ikke stille for sig.

Mord efter formler
En amerikansk udvekslingsstudent i Oxford (Elijah Wood) havner hurtigt i snavs, han ikke kan bunde i, da en morder på fri fod slår ihjel efter nøje udregnede formler.

Kringlede hjerner

Formler og sandsynlighedsregning er netop udvekslingsstudentens speciale, og han går nu sammen med sin britiske professor (John Hurt) ind i opklaringsarbejdet – mest fordi det er en spektakulær udfordring for deres kringlede hjerner.
 

Meget faretruende

Det bliver hurtigt meget faretruende. Kan det umage makkerpar klare skærene og stoppe morderen, inden ligene hober sig op? Der skal ikke gå mange minutter af filmen, før vi er helt klar over, hvilken type instruktør, der står bag.

Form over indhold
Det er en iscenesætter, der vægter formen langt over indholdet. Kameraet er i næsten konstant bevægelse, klipningen er hektisk. Og prøv at tælle antallet af skud, hvor der ikke er sat en kunstfærdig trepunktsbelysning. Du når måske ti i løbet af hele filmen.

Selvhævdende stil
Der er virkelig tale om en tåbelig, krukket og selvhævdende stil, der smitter af på både plot og skuespil. Læg hertil at hele filmen er spanket af underlægningsmusik og et kækt lyddesign, der overlader højst et minut til fantasien.

Har ikke en jordisk chance
Ingen af de ellers etablerede skuespillere har en jordisk chance for at få vejret i dette setup. Både Elijah Wood og særligt John Hurt er skygger af sig selv. Forståeligt nok, filmens stil taget i betragtning.

Drukner i flamboyance
Det er særdeles vanskeligt at blive revet med af mordgåderne i filmen. Måske ligger der i det matematisk kongeniale en art fascination, men ikke engang dette aspekt er dyrket og drukner ligesom alt andet i flamboyance.