The Wolf Man (1941)

Sammenhængende film:

The Wolf Man (1941)

The Wolfman (2010)

Dette varulveeventyr er i dag allermest interessant på grund af den historiske betydning, idet filmen var den egentlige igangsætter af varulvegenren.

Dramatisk udvikling
Det kan mærkes fra filmens anslag, at den tager sin egen dramatiske udvikling (for) alvorligt: Snart skal publikum se en ganske almindelig mand forvandle sig til et ulvemenneske – og det smitter af på alle facetter af filmens udstråling.

Stiv i betrækket
Således anspændt og noget stiv i betrækket fokuserer gyseren hurtigt på det behårede mandedyr med smag for blod, og processen og selve forvandlingen er i lyset af filmhistoriens tekniske udvikling mildest talt komisk.
 

Drager hjemad

Adelsmanden Sir Lawrence Talbot (Claude Rains) vender hjem til sin barndomsegn efter talrige år uden kontakt til hverken sin far eller bror. Da broren meldes forsvundet, overvinder Lawrence dog sin modvilje og drager ud på landet.
 

Hærget af et uhyre

Her erfarer han hurtigt, at området gennem nogen tid har været hærget af et blodtørstigt uhyre, og broren er blot ét blandt mange af dets ofre. Fast besluttet på at opklare mysteriet kommer Lawrence selv helt tæt på uhyret, bliver bidt og er inden længe selv inficeret.

Interessant kulisse
Den egentlige spænding i dette forløb ligger primært i filmens interessante kulisse: Den ikke-jordiske skov, hvor de grumme overgreb finder sted.

Outreret lyssætning
Denne er skabt i en fin blanding af outreret lyssætning og kulisse med dybdeperspektiv, der i de mere raffinerede vinkler medvirker til at skabe den nødvendige illusion ud af det ellers primitive gyser-effektapparat.