Journey to the Center of the Earth (2008)

Hvis man endelig skal ud på overdrevet og ind i en farverig fantasiverden, kan man ligeså godt gøre det med pomp og pragt, og det er netop sådan en rejse, som denne Jules Verne-fortolkning byder på.
 

Kuk i timeplanen

En professor med kuk i timeplanen får besøg af sin 13-årige nevø. Ingen af dem viser stor interesse for hinanden, men da lejligheden pludselig byder sig, at de kan komme et smut til Jordens indre, ændrer forholdet sig radikalt.

Uberørt parallelverden
Via en helt almindelig flyrejse til Island og booking af en yndig kvindelig turguide, havner onkel, nevø - og turguide - i Jordens indre, hvor en spektakulær og uberørt parallelverden fascinerer og forfører - men også truer på livet. Rejsen ind i kloden er en vanskelig nød at knække, rent filmisk, også selvom budgetterne er høje nok.

Vanskelig rejse
Denne film forsøger at tilgå denne udfordring med humor, og det bringer den et godt stykke gennem den svære penetration. Saftige og helt ekstremt overdrevne farlige udfordringer giver de nødvendige ryk i både sæder og handling, så vi kan få trekløveret derind, hvor det virkelig spiller: i Jordens indre.

Vilde udfordringer
Her har man valgt en overvejende pyssenysset farveladestil med grumme fortidskæmper som blodtørstige kontraster, og alle tre mennesker finder hinanden gennem disse vilde udfordringer.

Flere svage led
Filmen glider ned, fordi den slet ikke tager sig selv for alvorligt. Humoren bærer den et pænt stykke, men den hjælper ikke på, at filmen som helhed har flere svage led en formildende omstændigheder.

Rent ind på lystavlen
På en måde forekommer det ejendommeligt, at Jules Vernes klassiker skal gøres til kommerciel "folkekomedie" med pangfarver. For den lille, eventyrlystne kernefamilie hjemme i sofaen er dette sikkert knap så vigtigt, som at filmen går rent ind på lystavlen, uden at man behøver tænke en eneste tanke selv.