The Magnificent Seven (1960)

Sammenhængende film:

The Magnificent Seven (1960)

The Magnificent Seven (2016)

Denne amerikaniserede westernudgave af Kurosawas "De syv samuraier" er i al sin småvulgære udstråling i dag lige dele kitsch og kaos.

Sylespids synkronisering
Det er svært ikke at småle ad de mange ikke videre imponerende birolleskuespillere, den gyngende dialogsynkronisering og de uendeligt mange genreklichéer, der står på nakken af hinanden, men skåret helt ind til benet rummer den universelle retfærdighedsdramatik alligevel sunde kvaliteter.
 

Skovlen under skurken

I en lille mexicansk landsby er man efterhånden ved at have fået nok af en grum revolvermand og hans håndlangere, der plyndrer landsbyen, hver gang de kommer i nærheden af den. Indbyggerne har ikke evnerne til at gøre modstand. Ingen af dem har nogensinde håndteret et våben.
 

Erfarne revolvermænd

En lille gruppe af byens mænd drager af sted for at finde erfarne revolvermænd, der er villige til at hjælpe landsbyen. Og efter at have hvervet alle tiders effektive leder i skikkelse af Yul Brynner, melder den ene dygtige gunslinger efter den anden sig, på trods af den høje risiko og den ringe betaling. Herfra går det slag i slag og knald i knald: For fjenden må og skal besejres, koste, hvad det vil.

Stærk maskulin udstråling
Filmens primære fascinationsværdi i dag er uden tvivl den lille håndfuld mandlige skuespillere, der i 1960 endnu ikke var stjerner – men som siden næsten alle blev blandt de helt store navne. Ikke at nogle af spillerne udfordres til at brillere: Men deres udstråling er i sig selv hele oplevelsen værd.

Granitagtig maskulinitet
Yul Brynner, der er den eneste rigtigt etablerede skuespiller med en Oscar-statuette i bagagen – udgør filmens stærkeste udstråling med sin næsten granitagtige maskulinitet. Robert Vaugh, Steve McQueen og Charles Bronson bidrager alle med fint afmålt charme som de tre meget forskellige revolversvingertyper.

Ikonisk musik
Elmer Bernsteins ikoniske filmmusik er gået over i historien blandt de mest (mis)brugte temaer – forståeligt nok med den umiddelbart stærke musikalske værdi.