Gå med fred Jamil (2008)

Der er smidt store kævler i ovnen i dette formørkede filmunivers om københavnske muslimers op- og i særdeleshed nedture. Kævlerne brænder lifligt, til orientalsk filmmusik, i mørk filtrerede billedtoner, og – når det spidser særligt til – i slowmotion.
 

Samvittighedskvaler

Libaneseren Jamil (Dar Salim) har dræbt en muslimsk "konkurrent" på Nørrebros gader og oplever nu pres og samvittighedskvaler på både sin egen og kernefamiliens krop. Det udvikler sig i stigende grad blodigt, samtidig med at det psykiske pres næsten får Jamils hoved til at eksplodere.

Smøres tykt på
Som nævnt smøres der tykt på i ønsket om at male et formørket mørkt portrætbillede af Nørrebros interne muslimske kampe. Stilen er overordnet betragtet særdeles påtaget. Hele den konstant mørke filtrering i kombination med musak og mildt sagt ujævnt skuespil gør filmoplevelsen grov og vanskelig.

Diskutabel metode
Herudover er det en diskutabel metode til "fremmelse" af den flerkulturelle stemning at lade protagonisterne veksle kækt mellem arabisk og dansk, sådan efter smag og behag – og ofte i én og samme sætning.

Tung og tynget film
Bestemt en tung og tynget film, hvis barske budskaber begraves fuldstændigt i den overdramatiserende stil og indpakning.