Man tänker sitt (2009)

Her er der svensk alternativ dramatik, så du får korven med mos galt i halsen! Det kan næsten ikke begribes, at to instruktører har samlet så meget fatalistisk stof sammen i én og samme lille historie.

Horisonten på vrangen
Ikke desto mindre er det tilfældet: "Man tänker sitt" er en konstrueret wanna-be-auteur-præget film, der hverken holder vand eller jord, men som virkelig formår at vende horisonten på vrangen.

Ikke-konkretiseret diagnose

11-årige Sebastian (Sebastian Eklund), der tuller rundt i nabolaget med en ikke konkretiseret diagnose, oplever – og reflekterer over – parcelhuskvarterets småborgerlige abnormiteter.

Klæbrigt lydspor 1:2
Instruktørerne har proppet sort voksensnak langt ned i halsen på den sagesløse dreng, således at den ene idiotisk lommefilosoferende konstruerede replik efter den anden lægges som et klæbrigt lydspor (1:2) ud over filmen.
 

Sære naboer

Således kredser filmen om denne dreng og hans sære naboer. Særligt den mærkelige Jimmy (Jörgen Svensson) er i fokus. Han tuller rundt i sine egne tanker med sin baby på armen.

Mærkelig væremåde

Han siger ikke meget, men han gør nogle mærkelige ting. Hvis man i starten af filmen nåede at tro, at lydsiden virkede lovende tavs, kommer man hurtigt på andre tanker.

Klæbrigt lydspor 2:2
Det er hér, det klæbrige lydspor (2:2) kommer ind i (lyd-)billedet. Ubeskriveligt sentimental-sovset og udpræget minimalistiske singer/song-writer-toner dominerer filmen i lange, uudholdelige blokke og umuliggør ethvert forsøg på at klamre sig fast til den mindste visuelle kvalitet.

Totalt syret
Filmen er et akavet og ganske aparte forsøg på at normalisere en grundlæggende totalt syret historie. Folk, der falder bagover af begejstring for en type film som denne, kan ikke se igennem den kunstigt afstivede konstruktion. Filmen er intet andet end en rungende tom skal.