Man tänker sitt (2009)

Her er der svensk alternativ dramatik, så man får korven med mos galt i halsen! Man kan næsten ikke begribe, at to instruktører har samlet så meget fatalistisk stof sammen i én og samme lille historie.

Horisonten på vrangen
Ikke desto mindre er det tilfældet: "Man tänker sitt" er en konstrueret wanna-be-auteur-præget film, der hverken holder vand eller jord, men som virkelig formår at vende horisonten på vrangen. 11-årige Sebastian, der tuller rundt i nabolaget med en ikke konkretiseret diagnose, oplever og reflekterer over parcelkvarterets småborgerlige abnormiteter.

Klæbrigt lydspor 1:2
Instruktørerne har proppet sort voksensnak langt ned i halsen på den sagesløse dreng, således at den ene idiotisk lommefilosoferende konstruerede replik efter den anden lægges som et klæbrigt lydspor (1:2) ud over filmen.
 

Sære naboer

Således kredser filmen om denne dreng og hans sære naboer. Særligt den mærkelige Jimmy er i fokus. Jimmy tuller rundt i sine egne tanker med sin baby på armen. Han siger ikke meget, og han gør nogle mærkelige ting. Hvis man i starten af filmen nåede at tro, at lydsiden virkede lovende tavs, kommer man hurtigt på andre tanker.

Klæbrigt lydspor 2:2
Det er her, at det klæbrige lydspor (2:2) kommer ind i (lyd-)billedet. Ubeskriveligt sentimental-sovset og udpræget minimalistisk singer/song-writer-toner dominerer filmen i lange uudholdelige blokke og umuliggør ethvert forsøg på at klamre sig fast til den mindste visuelle kvalitet.

Totalt syret
Filmen er et akavet og ganske aparte forsøg på at normalisere en grundlæggende totalt syret historie.

Tom skal
Folk, der falder bagover af begejstring for en type film som denne, kan ikke se igennem den kunstigt afstivede konstruktion. Filmen er intet andet end en rungende tom skal.